Forventes på lager: 13-09-2023
En tour de force gennem 3000 års europahistorie – fra oprindelsen i udkantsasien til for ganske nylig. Om de gamle grækere, romere og krigen i Troja. Om vikinger, riddere og korstog. Om revolutioner, verdenskrige og jerntæpper. Om vækst, velfærd og nye kriser.
Veloplagt og uden filter leverer Asser Amdisen sin version af vores fælles fortælling uden at gå af vejen for gode myter eller saftig sladder fra svundne tider. Det er underholdende og oplysende europahistorie, som gerne må ophidse, provokere og begejstre undervejs.
Asser Amdisen (f. 1972) er cand.mag. i historie med speciale i 1700-tallets idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om historie, bl.a. om skoleskibet Georg Stage, som han også er direktør for. Han holder foredrag, laver podcasts og optræder ofte i medierne, når der skal fortælles kort og godt om historien.
Noget rod
”Og lige midti, hvor det hele var allermest smattet, lå Det Tysk-romerske Rige … Kort sagt: det var alt sammen noget værre rod.” (s.80) Det er alt, hvad vi lærer om nævnte rige (962-1806), som ikke engang findes i registret. Noget værre rod er hele beskrivelsen af Europas historie. Kortfattet kan godt være præcist, men her er præcision og overblik erstattet af et friskfyragtigt sprog, som om småpludrende stil vil tiltrække børn og unge, der ikke er interesseret i historie. Tiden efter 2.verdenskrig fyldes af et frådende angreb på den vestlige verden, demokrati, migration, EU, NATO, kolonihistorie, småborgerlighed, populisme, arrogance, materialisme i en stor pærevælling. I det hele taget er bogen præget af moraliseren og tvivlsomme vurderinger.
| Forlag | Lindhardt og Ringhof |
| Forfatter | Asser Amdisen |
| Type | Lydbog |
| Format | zip_mp3 |
| Sprog | Dansk |
| Oplæser | Paul Becker |
| Udgivelsesdato | 13-09-2023 |
| Udgiver | Lindhardt og Ringhof |
| Spilletid | 461 Minutter |
| Filtype | zip_mp3 |
| Filstørrelse | 329032 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788727091785 |