Engang kendte vi hinanden

(Ebog, epub, Dansk)
Forfatter: Paige Toon

Kort beskrivelse
Leah bor i Yorkshire med sin familie, som har åbnet sit hjem for plejebørn. Hendes plejebror George kæmper med voldsom vrede, men alligevel opstår der mellem de to teenagere et nært bånd. På skolen knytter de bånd med den velhavende Theo, og et tæt venskab spirer frem mellem de tre. Men livet tager en uventet drejning, og tingene udvikler sig anderledes end forventet. Mange år senere vender Leah tilbage til sin barndomsby sammen med sin datter, men kan hun og George genoptage deres nære venskab? Meget kan ændre sig i løbet af et halv liv …
PRIS
201,- kr
Levering: Straks (Leveres på e-mail)

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Leahs plejebror George kæmper med voldsom vrede, men alligevel opstår der mellem de to teenagere et nært bånd. I skolen møder de Theo fra en velhavende familie. De tre teenagere finder sammen i et tæt venskab, som de selv tror er ubrydeligt. Men livet har det med at tage uventede drejninger, og tingene udvikler sig anderledes end forventet. Mange år senere får en trist begivenhed Leah til at vende tilbage til Yorkshire, nu sammen med sin lille datter. Hendes mand, Theo, er ikke med dem, og George er uventet tilbage i byen. Kan sårene fra deres ungdom heles, og kan de genoptage deres nære venskab? Meget kan ændre sig i løbet af et halvt liv …

Engang kendte vi hinanden er en gribende roman og en følelsesmæssig rutsjebanetur fra Paige Toon, som er blevet kaldt 'den britiske Colleen Hoover'.

Læsernes anmeldelser (1)

Pernille
16-04-2026

Den korte anmeldelse: Det her var en hjertevarm coming-of-age, som handler om børn i pleje og de mennesker som gør deres bedste for at hjælpe dem. Der er øjeblikke, hvor jeg er grebet af sorg for de her børn og øjeblikke hvor mit hjerte fyldes af glæde og håb. Jeg elsker den måde fortællingen hopper fra datid til nutid, fordi vi ser karakternes udvikling, men også fordi det skaber en dejlig naturlig slow-burn romance. Jeg havde ingen anelse om, hvem Leah ville ende med til sidst. Jeg shippede den ene mand i datidskapitlerne og den anden i nutidskapitlerne.


Den længere anmeldelse: Den kvindelige hovedkarakter Leah er sød og venlig, men fordi hendes forældre har taget en beslutning om at være plejeforældre, mødes hun af fordomme, hvor end hun er. Derhjemme passer hun ikke helt ind, fordi der altid er nogle børn, som vil klandre hende for ikke at være som dem, og udenfor hjemmet ser fremmede personer hendes familie som udstødte og potentielle ballademagere. Leahs forældre gør meget for, at alle skal føle, at deres hjem er hjemme, men de beder om meget af Leah. Jeg synes, at bogens tema om plejebørn var ret svær at læse om. Jeg tror, at det skyldes, at både i bogen og i virkeligheden handler det om et system, som ikke altid ser på det enkelte menneske og derfor kan være mere skadeligt end hjælpsomt. Det ser vi især ske for George, som er en ny tilflytter til Leahs hjem og en af de to mandlige hovedkarakterer. For ham er systemet skadeligt, da han er blevet splittet fra sin lillesøster og kan ikke få lov til at se hende. Det var stressfuldt at læse, fordi han står i en hjælpeløs situation. Han bliver set som et barn, der skal beskyttes, men man tager det mest dyrebare fra ham. Theo, den anden mandlig hovedkarakter, er fra en rig og snobbet familie, og selvom det ikke ser ud til, at han ved første øjekast har noget tilfælles med Leah og George, så finder de tre hinanden i et venskab, der ændrer deres liv. Historien er skiftevis fortalt i datids- og nutidskapitler, så vi ser dem både som børn og voksne. Jeg kunne rigtig godt lide denne fortællestil, da man kan se, hvordan de udvikler sig. For der er ingen tvivl om, at som barn er det en katastrofe, som er ved at ske, imens vi ser, hvordan deres voksne-jeg bærer på og bearbejder den sorg og det ansvar, som blev dem pålagt. Samtidig så sænker fortællestilen også farten, så det bliver til en slow-burn romance. Det er umuligt at vide, hvem Leah ender med til sidst. Jeg skiftede mellem den ene som favorit i datidskapitlerne og den anden i nutidskapitlerne. Det var en bog som greb mig og fik mig igennem hele følelsesregistret. Jeg elsker, hvordan vi så både de gode og de dårlige ting, men også, hvor livsændrende opholdet hos Leahs forældre var for nogle af personerne i historien.

Alle detaljer

Forlag Forlaget Turbulenz
Forfatter Paige Toon
Type Ebog
Format epub
Sprog Dansk
Udgave 1. ebogsudgave
Udgivelsesdato 19-09-2024
Oversætter Jacob Giese
Sideantal 400 Sider
Filtype epub
Filversion 3.0
Filformat Reflowable
Filstørrelse 591 KB
Kopibeskyttelse DigitalVandmaerkning
Datamining Ikke tilladt
ISBN-13 / EAN-13 9788775781119