Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 06-06-2024
Jeg skriver normalt noget længere og mere saglige anmeldelser af de bøger, jeg læser - men i tilfældet med Eruption føles det helt unødvendigt.
Eruption er nemlig alt det, der er galt med at grave i gemmerne hos en af 90’ernes mest populære forfattere (Michael Crichton), og så lade skrivefabrikken James Patterson sidde og bøvle med resterne af researchen. Jeg ved ikke om Crichtons enke mangler penge, men det er i hvert fald ikke i dyb respekt for Crichtons eftermæle, at Eruption er endt i bogform.
Jeg skulle nok have vidst bedre. Sherri Alexander (konen) gav også, sammen med forlaget Harper Collins, Daniel H. Wilson (Robopocalypse, The Clockwork Dynasty) ansvaret for at flette en fortsættelse til The Andromeda Strain sammen. Den var ret middelmådig og usammenhængende, og jeg kan ellers godt lide Wilson.
Eruption er skridtet længere ned i absolut ingenting. Der er antydningen af en god idé, men det kuldsejler i uengageret venstrehåndsarbejde og føles som et underligt mash-up af Dante’s Peak og Volcano med alle de 90’er klicheer du kan opremse.
Helten og vulkanologen, der er dedikeret til sit arbejde og derfor står midt i en skilsmisse, den benhårde general, et utal af hangarounds, der kan ofres, når der er brug for det (og som ingen persondybde har), nogle irriterende Youtube-influenter, en grådig og dumdristig rigmand og så selvfølgelig en virus der, sammen med et forestående vulkanudbrud, skaber rammerne for Eruption.
Jeg nægter simpelthen at tro, at Crichton har leveret andet end baggrundsstoffet til Eruption, for det er hverken tonalt eller dybdemæssigt i hans liga. Det Patterson leverer er decideret rædselsfuldt, totalt blottet for stemning og menneskelighed og kørt ud i en eller anden komatøs tilstand. Ren pølsemaskine.
Læs hellere nogle af Crichtons egne værker – og støt endelig ikke op om den kyniske udnyttelse af forfatterens sidste research og noter, så den slags pengespekulation kan fortsætte.
| Forlag | Random House |
| Forfattere | James Patterson, Michael Crichton |
| Type | Bog |
| Format | Paperback |
| Sprog | Engelsk |
| Udgivelsesdato | 06-06-2024 |
| Første udgivelsesår | 2024 |
| Originalsprog | GB |
| Indbinding | Paperback |
| Forlag | Random House |
| Mål | 233 x 155 x 35 |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9781529907506 |