Forventes på lager: 08-02-2022
Vi evaluerer skoler, kunst, musik, skiferier, hjemmehjælp, sygehuse, skraldemænd, forelæsninger, aviser, mekanikere, reklamer, læger, kommuner, fødsler, øl, ægtefæller og hjemmesider som aldrig før i historien. Vi investerer mængder af energi i at tale om livet. Vi nøjes nemlig ikke bare med at leve det, men hvirvles ind i en evindelig, selvkommenterende kultur, og der er ingen mulighed for at undslippe – endsige for at råbe: Stop verden – jeg vil af! Evidensjagten er også gået ind. Ordret betyder evidens det selvindlysende, og mantraet lyder, at det gælder om at vide, hvad der virker, og ikke kun at tro, at man ved, hvad der virker. Men er det nu så evident? Som modtræk til evalueringsfeberen og jagten på evidens leverer denne bog på filosofisk og samfundskritisk facon tre essays, der former sig som et smittende defensorat for faglighed, tænkning, dannelse og kærlighed i en forhastet samtid domineret af mistillid, rådvildhed og udvejsløshed.
Underviserens mavefornemmelse er ikke altid nok
Bogen hylder princippet om at den som formidler læring, oplevelse, fænomener må være den rigtige til at bedømme, hvorvidt noget er godt nok. Evaluering for at opnå viden om eks. man har tilrettelagt undervisning, så den ren faktisk medfører læring, er ifølge bogen unødvendig og pseudoarbejde. Deltagere i en evaluering er nærmest at betragte som ofre for tyranni, når der gennemføres en proces, der skal vise om det giver mening, hvorvidt de faktisk skal sidde og modtage læring. Hvis ikke der finder en form for evaluering sted, hvordan ved vi så, at der er sket læring. I læringsrelationer er det vel interaktionen og gensidig evaluering, der fremmer læring. Hvis ikke nogen havde evalueret, var tavleundervisning og udenadslære stadig fremherskende i skolen. Fair at forfatteren er imod evalueringer, men bogen synes mere at være politisk end fagligt brugbar.
| Forlag | Samfundslitteratur |
| Forfatter | Steen Nepper Larsen |
| Type | Ebog |
| Format | pdf, drm |
| Sprog | Dansk |
| Udgivelsesdato | 08-02-2022 |
| Sideantal | 102 Sider |
| Filtype | |
| Filstørrelse | 2360 KB |
| Kopibeskyttelse | AdobeDRM |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788759341018 |