Fattigadel

"Kjolen er for lille til mig, og støvlerne for store, de er købt og beregnede til at vokse i. Ak, du misundelsesværdige "overklassebarndom", som nutidens proletardigterinder ynder at fantasere om! Mit ansigt er arrigt, grimt og fladt. Blikket stirrer ligefrem, sandsynligvis på mamma, der forsøger at danse og klappe i hænderne."
I første bind af Agnes von Krusenstjernas romanserie "Fattigadel" fortæller den fattige overklassepige Viveka von Lagercrona om sin tidligste barndom. Vi hører om forholdet til hendes svagelige men bedårende lillebror, minder om forældrene og barnets syn på de uskrevne regler, der gjaldt i hendes hjem.
"Det er en dybt gribende, en menneskelig og først og sidst levende bog, der bereder sin læser en fortsat overraskelse og oplevelse. Jeg mindes overhovedet ikke at have mødt dyberegående menneskeskildringer end i denne bog, der er besk og blid, hadefuld og samtidig uendelig overbærende i sine intime betroelser. En håndfast bog, som kun kan være en kvindes værk i sine træfsikre og beundringsværdigt opdigtede afsløringer af en kvindes psykologi.
Benævnelsen "en god bog" giver kun svagt udtryk for den oplevelse, der venter læseren, der giver sig i kast med det digre værk, som man kun nødigt lægger fra sig, før den sidste sætning er læst." – Agnes Ehrencron-Kidde

"Fattigadel" er Agnes von Krusenstjernas sidste og en af hendes mest elskede romanserier. Bogens fire bind fortæller historien om den Viveka von Lagercronas barndom og ungdom, om livet i hendes fattigfine officerhjem i starten af det tydende århundrede og det væld af bipersoner, der bevæger sig ind og ud af hendes liv. Serien er en spændende dannelsesfortælling om den svære tid mellem barndommen og voksenlivet, og historien bærer mange ligheder med forfatterens eget liv.

Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.