Hartmut Rosa (1965-) er en tysk sociolog og forfatter, der er kendt for sine indsigtsfulde analyser af det moderne samfund. Han blev født i Lörrach, Tyskland, og har opnået stor anerkendelse for sit arbejde inden for social teori og kritisk teori. Rosa er professor ved Friedrich-Schiller-Universität i Jena, er især blevet kendt som den store teoretiker bag begrebet social acceleration. Hans hovedtese er, at det moderne samfund er karakteriseret ved en konstant hastighedsforøgelse inden for både teknologien, det sociale liv og selve livstempoet. Rosa argumenterer for, at vi lever i en tilstand af "fremmedgørelse", fordi vi bruger al vores energi på at løbe hurtigere blot for at bevare vores position, snarere end for at nå et egentligt mål. Denne konstante jagt på optimering fører ifølge Rosa til en dyb følelse af afmagt og meningsløshed, da vi mister forbindelsen til verden omkring os.
Som modvægt til denne acceleration har Rosa udviklet teorien om resonans, som han præsenterede i sit monumentale værk af samme navn. Resonans beskriver de øjeblikke, hvor vi føler en levende og gensidig forbindelse til verden - det kan være gennem musik, natur, arbejde eller i relationen til andre mennesker. For Rosa er resonans ikke det samme som hygge eller harmoni; det er en tilstand, hvor vi lader os berøre og forvandle af noget "andet". Det er her, det meningsfulde liv findes, men det kræver, at vi tør give afkald på kontrollen. I den forbindelse kan også nævnes hans værk Det ukontrollerbare.
Rosa skiller sig ud ved at kombinere tung kritisk teori med fænomenologiske observationer af det helt almindelige hverdagsliv. Han skriver ikke bare for akademikerne, men adresserer de eksistentielle kriser, som det moderne menneske står i. Hans arbejde har vundet stor udbredelse i Danmark, da hans analyser rammer plet i en tid præget af stress-epidemier og præstationspres. Han minder os om, at det gode liv ikke findes i at eje mere eller gøre tingene hurtigere, men i evnen til at lade verden tale til os, så vi kan svare igen.
