Forfatter fødeår: 1869-1931
Ikke mange læser Knud Hjortø i dag – udenfor ekspertkredse er han vel nærmest glemt – men mon ikke nedenstående kunne vække interessen – i hvert fald kan det give mange nutidige digtere baghjul:... Læs mere
Knud Hjortø, som var af en dansk bondeslægt, hørte til de Forfattere der fra første Færd ikke havde let ved at vinde Publikum. Hans Form var ofte noget kantet, hans Indfald uberegnelige; hans... Læs mere
Knud Hjortø som debuterede med den berømte lille bog SYNER skrev senere TO VERDENER (1905), en slags filosofisk roman, ikke let tilgængelig, men tankevægtig — uden tvivl Hjortøs betydeligste arbejde.
Ivar Holt i Støv og Stjerner er en æstetiker, der, som Des Esseintes i J.-K. Huysmans' Á rebours, drømmende henlever sit liv i vegetativ plantelignende vækst, lukket inde i sit eget... Læs mere
Niels Grandlev i To Verdener er forstandsmennesket, filologen og den intellektuelle, der „har samlet sin det meste af livsvarme i sin hjerne, hvor der måske er lige så hedt som i de andres... Læs mere
Skal man karakterisere Hjortøs debutbog og hans åndesbeslægtede Johannes Holbeks kunst, er det mest dækkende ord måske "psykedelisk" - 70 år for sin tid. *** "Som debutværk er Syner en åndelig... Læs mere
"Grøn ungdom og grå sjæle" er en selvbiografisk roman om Knud Hjortøs ungdom i 1880'erne og 1890'erne. Cai M. Woel kalder den en "munter, filologisk spøgeberetning med stort... Læs mere
Det egentlige transcenderende gennembrud til det religiøse sker i Hans Råskov, der er den mest interessante af Hjortøs karakterer og den bedste af Hjortøs romaner. Hans Råskov er ædende og... Læs mere
"Drømmen om kvinden" er en samling noveller, der alle kredser om forholdet mellem kønnene, om respekt og ligestilling og om kamp. Hjortøs noveller beskrives således af Cai M. Woel:... Læs mere
Knud Hjortøs roman "Dengang man var ung" (1908) skildrer en ung mand fra seminarietiden i 1880'erne og frem. Bogen handler især om fortællerens forhold til Eugenia, der er en af hans... Læs mere
"Hjemme fra agnen er en solid og med ubønhørlig realisme gennemført skildring, hvis hovedmotiv er spillet mellem en frodig bondepige og en ulykkeligt forelsket karl, hvem fortvivlelsen... Læs mere
Hjortøs personlige systemskifte kommer med Kraft et år efter det politiske i 1901. Romanen er et opgør med det moderne sammenbruds dekadence og brandesianismens tolkning af den frie kærlighed.... Læs mere