Franz (Ebog, epub, Dansk) af Mikkel Wendelboe

Franz

(Ebog, epub, Dansk)
Forfatter: Mikkel Wendelboe

PRIS
105,- kr
Levering: Straks (Leveres på e-mail)

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

"Geoffrey Chaucer var et skvat og Leonardo da Vinci en overvurderet hegnsmaler. Gamle Franz kan recitere Shakespeare, udlufte bremser og spille en habil sonate på blokfløjte. Det hele bedre end de fleste og på den halve tid. Han kan fortælle 1000 eventyr, endnu flere løgne og er Messias selv, når det kommer til fuldemandskvad. Han kender alle dambrug på denne side af Ejderen, kan rydde et skumdiskotek på en time og skyder fornuftigt med både seksløber, Stinger-missiler og slangebøsse. Så hvis du er i tvivl om, hvad Franz kan gøre for dig, så spørg hellere dig selv, hvad du kan gøre for Franz? Eller hvad vi kan gøre for hinanden? Er du klar, min dreng, til at tage en svingom?"     Da den 14-årige enspænder, Max, en dag får en kat af sine forældre, ændres hans liv. Franz er nemlig ikke som nogen anden kat, og snart er Max viklet dybt ind i de mystiske og vanvittige ting, der omgiver katten. En situation der rykker ved hans virkelighed og alt, han nogensinde har lært. Inden længe er Max kastet ud i et skørt eventyr, der leger med de mægtigste kræfter i universet, imens han samtidig forsøger at holde styr på alle kattens vanvittige lektioner om livet, om verdensordenen, og om hvordan man bedst spiser grillmad. En ældgammel fejde, farverige fjender og en småpsykotisk storesøster er alle ingredienser i, hvad der hurtigt bliver starten på en historie, verden aldrig har set magen til.  

Mikkel Wendelboe, f. 1988, uddannet i kommunikation og geografi fra Roskilde Universitet. Arbejder som TV-vært, forfatter, kommentator og journalist.

Læsernes anmeldelser (1)

Mor_datter_bogdragerne
30-04-2025

- jeg elsker jo satire - og det får man med Franz

- jeg elsker jo satire - og det får man med Franz.

Franz ner en skør og eventyrlig roman, der på sin egen bizarre måde griber fat i livet og dets uforudsigeligheder. Hovedpersonen Max får en kat ved navn Franz, der viser sig at være langt mere end bare en almindelig kat. Franz lærer Max en masse om livet – eller måske mere om, hvordan man navigerer i en verden fyldt med vanvittige begivenheder og absurde situationer.

Mikkel har skabt en humoristisk og skæv fortælling, der blander eventyr, fantasi og dybt mærkelige karakterer. Franz er alt andet end almindelig – han er vis, skør og en smule farlig. Bogen er fyldt med farverige figurer og situationskomik, og forfatteren formår at holde en underholdt med sine kreative indfald og skæve refleksioner.

Selvom handlingen til tider er lidt kaotisk, er det netop den skøre charme, der gør Franz så underholdende og unik. Det er en roman, der både får én til at grine og tænke over livets absurde øjeblikke.

4/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️

Alle detaljer

Forlag Forlaget Brændpunkt
Forfatter Mikkel Wendelboe
Type Ebog
Format epub
Sprog Dansk
Udgave 1
Udgivelsesdato 15-03-2020
Fagredaktør Forlaget Brændpunkt, Marie Gylling Møllebæk
Sideantal 356 Sider
Filtype epub
Filversion 2.0
Filformat Reflowable
Filstørrelse 377 KB
Kopibeskyttelse DigitalVandmaerkning
Datamining Ikke tilladt
ISBN-13 / EAN-13 9788793835566