Frossen verden, nøgen sjæl (Bog, Hæftet, Dansk) af Matilde Hyldal

Frossen verden, nøgen sjæl

(Bog, Hæftet, Dansk)
Forfatter: Matilde Hyldal

Nedsat pris! Frossen verden, nøgen sjæl


Bemærk: Kan ikke garanteres før jul.

Status: Forventes at udkomme i uge 48

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Frossen verden, nøgen sjæl skildrer to kvinder, der lever pænt udadtil, men bærer på usynlige sår og tung bagage. To kvinder, som på hver deres måde er fanget i fortidens skygger – og i de liv, de ikke helt kan slippe. Lea søger efter sig selv i kaos, lyst og forvirring, men fortiden spærrer vejen. Liselotte er gravid og lever i et smertefuldt ægteskab, hvor trøsten ofte findes i mørke og flugt. De bevæger sig i en frossen verden, hvor kroppen er både våben og sårbarhed. En rå og ærlig fortælling om længsel, lidenskab og overlevelse – og om at finde modet til at stå nøgen og holde fast i håbet om at blive hel.       


Læseranmeldelser:   

Endnu en fængslende bog om Lea …   


Fængslende, lidenskabelig, morsom og samtidig frygtelig grusom - bogen har det hele. Endnu en skøn og medrivende bog af Matilde Hyldal.   


Uddrag af bogen 

Hun kørte en stor omvej, hun orkede ikke tage hjem, men hvor fanden skulle hun ellers køre hen? Hesten magtede hun ikke, hendes mor var formentligt fuld nu, og Torben kunne risikere at være hjemme, selvom klokken kun var 13. Det var han ofte efter sådan en tur, hvor han ville bede om bod og bedring, lige nu ville hun ikke kunne klare det. Hun svingede mod nabobyen, stoppede ved købmanden og købte en karton af en okay vin, her ville ingen fra byen bemærke det. Hun tog en slurk og en til. Lagde hånden på maven, undskyldte og lovede, det ville blive sidste gang de næste seks måneder, hun drak, men lige i dag havde hun desperat brug for lidt til at dulme smerten i kroppen.           


Om forfatteren

Matilde Hyldal (f. 1977) underviser på en efterskole, hvor hun deler sin kærlighed til ord med unge skrivetalenter. Hun skriver autofiktion om livets sårbare sider og de mennesker, der ofte overses. Med stor respekt for de skæbner, hun beskriver, skriver hun med både humor og alvor om det, der gør os menneskelige. Frossen verden, nøgen sjæl er hendes anden roman og fortsættelsen af Ikke jeres sted.

Læsernes anmeldelser (0)

Alle detaljer

Forlag Forlaget Mellemgaard
Forfatter Matilde Hyldal
Type Bog
Format Hæftet
Sprog Dansk
Udgave 1. (24-11-2025)
Oplag 1. (24-11-2025)
Første udgivelsesår 2025
Omslagsgrafiker KWG Design, Odense
Omslagsillustrator Rikke Svare
Originalsprog Dansk
Sideantal 340
Indbinding Hæftet
Mål og vægt B: 150mm, H: 220mm, D: 24mm, Vægt: 350g
ISBN-13 / EAN-13 9788776309572