Grænseløs

(Bog, Paperback, Dansk)
Forfatter: Katja Ranvits

Forlag: Read.Die.Repeat
Status: Mangler pt. fra forlaget.

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Frygt og lyst føles ens i mørket.
De ånder i samme rytme, brænder i den samme hud.
Det er kun pulsen, der afslører forskellen.
Hun lever af at kontrollere sandheden. Men hvad sker der, når nogen begynder at kontrollere hende?
Stjerneadvokaten Anne Line Falk (kendt i medierne som Raptoren) har bygget sit liv på magt, præcision og kompromisløs disciplin. I retten læser hun mænd, før de selv ved, hvad de vil sige. Privat lever hun efter én regel: ingen gentagelser, bindinger eller følelser.
Når mørket falder på, søger hun det, hun ikke kan finde i dagslyset; møder uden navne, løfter og konsekvenser. Men da en række brutale kvindemord ryster København, og en fremmed mand begynder at kende hende bedre, end hun kender sig selv, smuldrer illusionen om kontrol. Beskederne bliver mere intime. Gaverne mere personlige. Og grænserne mere flydende.
Spørgsmålet er: Hvem læser hvem? Og hvor går grænsen mellem begær og fare?
Grænseløs er en intens og sanselig dark romance om magt, underkastelse og de masker, vi bærer for at overleve. En fortælling om lyst og frygt; og om hvor langt man er villig til at gå for at mærke sig selv.
Nogle grænser er til for at blive beskyttet.
Andre er til for at blive overskredet.

Læsernes anmeldelser (2)

Line
28-05-2026

Fejlcastet

Det her er IKKE dark romance, som den ellers er markedsført som, det er en krimi…

Og det er lidt uheldigt for mig, for jeg bryder mig generelt ikke særlig meget om krimier… suk…

Det er fade to black, og den er desværre meget lidt spicy. Der er mest kun antydninger af spice, og nærmest ingen egentlig romance mellem karaktererne. Derfor forstår jeg simpelthen ikke, hvordan forlaget er kommet frem til, at det her skulle være dark romance.

Jeg lytter den færdig lidt i protest… krimi, krimi, krimi… øv…

Er man til krimidrama, så skal man helt sikkert læse den. Er man derimod til dark romance, så ville jeg springe den over.

Jeg ender på 3 stjerner, fordi det grundlæggende er en fin bog, men den er fuldstændig fejlcastet i forhold til markedsføringen.

Mor_datter_bogdragerne
27-04-2026

Neglebidende Dark romance

En neglebidende, fed og med en meget høj puls Dark romance, som Katja har skrevet her. Wau det er min første bog fra hendes hånd og den er i den grad fængende, velskrevet, gennemført og vanvittig meget uforudsigelig.

Jeg har mixet læsning med lytning og den holdt mig fanget hele vejen. Den handler om kontrol, magt, underkastelse, frygt, selvværd, lyst, begær, traumer, tillid, grænser og er en meget intens bog. En utrolig nervepirrende og skræmmende historie som tog pusten fra mig på en meget positiv måde.

5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs den hvis du kan lide:
♟️ Højt spil
❤️‍🔥 Mørkt begær
🖤 Dark Romance
🫣 Spænding
🫦 Intens kemi

Alle detaljer

Forlag Read.Die.Repeat
Forfatter Katja Ranvits
Type Bog
Format Paperback
Sprog Dansk
Udgave 1. (01-04-2026)
Oplag 1. (01-04-2026)
Første udgivelsesår 2026
Originalsprog Dansk
Sideantal 380
Indbinding Paperback
Mål og vægt B: 145mm, H: 210mm, D: 28mm, Vægt: 547g
ISBN-13 / EAN-13 9788785437266