Guldhornene: Det danske monarkis sidste dage (Bog, Hæftet, Dansk) af Adam Estrup

Guldhornene: Det danske monarkis sidste dage

(Bog, Hæftet, Dansk)
Forfatter: Adam Estrup

Nedsat pris! Guldhornene: Det danske monarkis sidste dage


Bemærk: Kan ikke garanteres før jul.

Status: Forventes at udkomme i uge 34

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

I sommeren 1992 er Danmark meget overraskende kommet med til Europamesterskaberne i fodbold. Det lindrer imidlertid ikke sjælekvalerne hos landets misantropiske og melankolske Kong Frederik, der er træt af sit konstitutionelle monarki og alle de sleske industrifyrster og kunstnere, han skal underholde. Han har derfor besluttet at abdicere og overgive tronen til sin datter, kronprinsesse Carolina. Men den lille kongefamilies planer om et fredeligt tronskifte kuldkastes, da den revolutionære oprørsgruppe Anonyme Republikanere stjæler guldhornene. Monarkiet kastes ud i en voldsom krise, hvor kun de sidste reminiscenser af enevælden ender med at redde i alle fald dele af det danske rige. Mens resten af landet, på trods af forsøgsvis heroiske indsatser fra en pedantisk politibetjent og kongens tro kammertjener, falder ind i et dystopisk mørke af nordkoreanske dimensioner.       


Uddrag af bogen 

”Det er tid, Deres Majestæt.” Hans Majestæt kiggede traurigt op, duppede mundvigen, rejste sig fra stolen, klar til at aflægge sig de bidske bæster og iklæde sig, med Benedicts altid sirligt venlige og elskværdige hjælp, den vanlige mørkeblå habit, den stribede skjorte og det prikkede slips. 

”Du kan bare sende svarene, Benedict, de ser fornuftige ud.” 

”Meget vel, Deres Majestæt. Dagens første møde, Deres Majestæt, er med den årlige deputation fra Austfirðingafjórðungur.” 

”Javel, og hvad er det de vil?” 

”Aflevere 200 liter hvalolie, 10 kilo hvaltand, 50 sælskind og en narhvalsstødtand.” ”Åhh, ja, kan vi ikke se at få stoppet dette islandske ­mareridt? Vi har så vidt jeg erindrer et kælderrum fyldt med hvaltænder og harsk hvalolie. Vi har dog ikke meget anvendelse for det.”         


Om forfatteren 

Adam Estrup er født 1964 i København. Far til tre voksne børn. Han er maskiningeniør, har en kandidatgrad i kommunikation og har arbejdet som erhvervsjournalist, chefredaktør, kommunikationsrådgiver og er i dag administrerende direktør. Har udgivet to klummesamlinger. Guldhornene er hans første roman.

Læsernes anmeldelser (0)

Alle detaljer

Forlag Forlaget Mellemgaard
Forfatter Adam Estrup
Type Bog
Format Hæftet
Sprog Dansk
Udgave 1. (23-08-2021)
Oplag 1. (23-08-2021)
Første udgivelsesår 2021
Omslagsgrafiker Henrik Stig Møller
Omslagsillustrator Jens Hage
Originalsprog Dansk
Sideantal 204
Indbinding Hæftet
Mål og vægt B: 151mm, H: 221mm, D: 16mm, Vægt: 330g
ISBN-13 / EAN-13 9788772378756