Bemærk: Kan leveres før jul
Forventes på lager: 01-01-2005
Alle Kategorier som dette produkt er en del af
Alle Kategorier som dette produkt er en del af
I ”H. C. Andersen og Østjylland” følger vi den berømte digters ophold i Østjylland fra det første besøg i 1830 til det sidste besøg i 1868. I løbet af 8 somre blev det til ophold i Østjylland på sammenlagt 6 måneder, under hvilke Andersen fik stor inspiration til digtning, rejsebeskrivelser og eventyr.
Af hensyn til læsere uden det store kendskab til Andersens levnedsforløb og ud fra ønsket om at give et tidsbillede af datidens Danmark sammenbindes hvert kapitel i denne bog med en meget kort biografisk oversigt. Herudover er det valgt at medtage udlandsrejser samt ophold andre steder end Østjylland for at fyldestgøre billedet af personen Andersen. De første eventyr, udgivet i 1835, har fået en nærmere belysning.
Hans velkendte motto – at rejse er at leve – efterlevede han livet igennem med 30 store udlandsrejser og utallige rejser til herregårdene i Danmark. Besøgene i Østjylland satte et markant fingeraftryk i hans produktion og betød, at han også blev Jyllands digter.