Forventes på lager: 22-09-2016
DER BOR EN DISSIDENT I DE RØDE BLOKKE LANGS KOLDINGVEJ. Hun er 37, skilt og mor til fire børn fra to ægteskaber. Det halve liv, hun levede i Syrien, var fyldt med underkastelse, sorg og savn. Men hun har besluttet, at det nye liv i Vejle ikke skal leves i skyggen af det gamle.
Hun skrottede tørklædet, da hun i 2014 rejste ind over grænsen til Danmark. Og som fraskilt kvinde i et frit land er hun ikke længere bange for at tale højt om ubrugelige kønsrollemønstre i en døende kultur, selv om hun møder dem hver dag mellem etageejendommene.
I september 2015 skrev hun til den syriske indvandrer i det danske folketing, der til stor opstandelse havde genoptrykt Muhammed-tegningerne på sin Facebook-profil. Han skulle vide, at ikke alle i det østjyske flygtningemiljø foragtede ham. De var faktisk nogle få på sprogskolen i Vejle, der havde forstået budskabet.
Det var sådan, Naser Khader fattede interesse for kvinden bag Facebook-profilen »Hanan Syrien«.
| Forlag | People's |
| Forfattere | Naser Khader, Birgitte Wulff |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | Version 4 |
| Udgivelsesdato | 22-09-2016 |
| Udgiver | People'sPress |
| Sideantal | 238 Sider |
| Filtype | epub |
| Filversion | 2.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 12593 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788771800555 |