Historien om Lunas jul: Adventsroman (Bog, Hæftet, Dansk) af Klara Witt

Historien om Lunas jul: Adventsroman

(Bog, Hæftet, Dansk)
Forfatter: Klara Witt

Bemærk: Kan ikke leveres før jul.

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Emma er romanceforfatter – eller var. Efter et grimt brud og en misset deadline har hun slået lejr i sin lillebror Emils sofa med osterejer og overspringshandlinger. For kan hun skrive om kærligheden, når hun ikke selv tror på den? Men Emil nægter at se hende give op og skubber hende ud af lejligheden og ned på hendes gamle skrivecafé, hvor manuskriptet til Lunas jul og en lidt for fræk og lidt for ung barista venter.


Eline lever et stille liv med orden i sagerne og styr på kommaerne. Hun arbejder som korrekturlæser og trives bedst, når dagene ligner hinanden. Men mens hun læser korrektur på Lunas jul, begynder hendes normalt så kølige overblik at svigte. Og da en høj, bred og larmende fyr flytter ind ovenpå, bliver det sværere og sværere at holde styr på det hele.


Lydbogsindlæseren Veronika har nemt ved at leve sig ind i den romantiske og lidt spicy roman Lunas jul, som hun indlæser. Men en ny uimponeret tekniker, som tilsyneladende er immun overfor hendes charme, gør stemningen i studiet anspændt. Da teknikken pludselig driller midt i en hed snestormsscene, må hun alligevel bede ham om hjælp …


Frida lytter opslugt til lydbogen Lunas jul i toget på vej hjem til sin familie og juleaften. Og til Vesterhavet, som hun længes mere efter, end hun tør indrømme. Men hun får svært ved at koncentrere sig om lydbogen, da verdens smukkeste mand sætter sig over for hende, får hendes kinder til at blusse og stiller spørgsmål, hun ikke helt er klar til at svare på.


Historien om Lunas jul er en adventsroman om én bog, der forandrer fire kvinders liv, om at turde give slip, drømme – og tro på kærligheden.

Læsernes anmeldelser (1)

Mor_datter_bogdragerne
17-12-2025

Sød og hyggelig adventsroman

Jule romcom og Gud hvor jeg elsker at det er en adventsroman. Men der forhindrede mig ikke i at læse den hurtigere.

Det er en sød og hyggelig romance, som er delt op i 4 dele, der hver især giver forskellige sjove indblik i processen fra forfatteren skriver bogen til den ender som lydbog.
Den er sjov, de 4 unge kvinder vi følger er vidt forskellige, men der er en rød tråd som fletter det hele sammen. Sidder tilbage og er nysgerrig og ville gerne grave lidt dybere i de 4 små historier, for kunne godt have brugt en epilog der samlede dem op, så håber der kommer mere.
Det er en sensuel, lidt fræk, lækker, skøn, befriende og skøn bog.

4/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️

Alle detaljer

Forlag Palatium Books ApS
Forfatter Klara Witt
Type Bog
Format Hæftet
Sprog Dansk
Udgave 1. (03-11-2025)
Oplag 1. (03-11-2025)
Omslagsgrafiker Silvana Nikolic, GRID
Originalsprog Dansk
Sideantal 232
Indbinding Hæftet
Mål og vægt B: 140mm, H: 215mm, D: 15mm, Vægt: 303g
ISBN-13 / EAN-13 9788772312613