Forventes på lager: 21-11-2024
Kom med indenfor hos dig selv og dine nærmeste. Livsstilsekspert Anne Glad og arkitekt Kristine Virén åbner dørene til danskernes hjem gennem 100 år. I 117 nedslag tager de to forfattere dig med på visit til ryatæpper, amagerhylder, kaffemaskiner og kuglegrill. For hvad siger måden vi indretter os på om danskerne?
Rum for rum kan du blive klogere på danskernes liv fra 1930 til 2030. Hvornår og hvorfor blev græsplæner almindelige? Hvorfor er der så mange parcelhuse? Hvad købte vi før air fryeren? Alle disse spørgsmål – og mange flere – besvarer Anne Glad og Kristine Virén i denne billedrige bog, der også kigger ind i fremtiden; for hvor er vi på vej hen med vores boliger, og hvad fortæller det om vores kultur?
Det er en nostalgisk, morsom og tankevækkende tur, der garanterer et smil eller to undervejs.
En tur ned ad memory lane
En seriøs coffetablebook, en “mursten”. I en virkelig god kvalitet, den er nostalgisk, en bog som gav masser af stof til samtaler rundt om bordet flere generationer i mellem. Vi sad og hyggede os med at se bogen igennem, alle bød ind med kommentarer og minder, vi morede os og delte vores historier imens vi vandrede ned ad memory lane.
Den rummer vores bolig kultur og giver et ret godt billede af danskerne og hvem vi er. Den har en humoristisk tilgang og er både fascinerende og tankevækkende. Den tager os igennem, økonomiske kriser, glas, møbler, haven, Tupperware og alle de forskellige trends gennem tiden. Anne og Kristine formidler det virkelig godt.
De forskellige årtier har hver deres æra og man får et helt unikt indblik i udviklingen af danskernes hjem gennem tiderne. Samt et kig på hvordan fremtidens boliger kan blive.
5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
| Forlag | People'sPress |
| Forfattere | Anne Glad, Kristine Virén |
| Type | Bog |
| Format | Indbundet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (21-11-2024) |
| Oplag | 2. (10-12-2024) |
| Første udgivelsesår | 2024 |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 386 |
| Indbinding | Indbundet |
| Mål og vægt | B: 240mm, H: 270mm, D: 1mm, Vægt: 1g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788794490757 |