Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 15-09-2015
”Hudløs” er et nærbillede af evangelisten og frikirkepræsten Jørn Hyldgaard, som lever et fantastisk liv, men ender med at leve seks år i en dyb depression.
I bogen, der er skrevet af journalisten Allan Høyer, får læseren indblik i Jørns missionske opvækst og de tvangstanker, der allerede som ung påvirker ham. De kaster ham ind i et turbulent liv med misbrug og ophold på behandlingshjemmet Betesda, hvor han møder folk, der får ham på rette vej – blandt dem hans kommende kone Britta.
Britta og Jørn stifter familie og får børn, og Jørn engagerer sig mere og mere i trosforkyndelse, evangelisation og nødhjælp verden over, bl.a. Rwanda og Hviderusland. Samtidig bliver Jørn præst, får en kirke i Danmark og bliver en af de mest kendte frikirkepræster i Danmark. Han stabler et omrejsende stand-up show på benene, som ikke er lige populært i alle kristne kredse, men tvangstankerne og det store arbejds- og succespres påvirker Jørn så meget, at han brænder ud og kommer i en dyb depression. Hans kone overvejer skilsmisse, vennerne vender ham ryggen, men som et lyn fra en klar himmel - og til dels med hjælp af den udskældte psykiater Arne Mejlhede - bliver Jørn helbredt.
Jørn er nu tilbage i manegen og holder igen foredrag og prædikener i hele Danmark med base i Herning. Han bærer både bibel og en psykiatrisk diagnose med i sin bagage. Som en evig konflikt må han leve med, at manden, der beder for mirakler, selv er afhængig
af medicin.
| Forlag | Forlaget Scandinavia |
| Forfatter | Allan Høyer |
| Type | Bog |
| Format | Hardback |
| Sprog | Dansk |
| Udgivelsesdato | 15-09-2015 |
| Oplagsdato | 15-09-2015 |
| Omslagsgrafiker | Svetlana Uscumlic |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 224 |
| Indbinding | Hardback |
| Mål og vægt | B: 156mm, H: 227mm, D: 23mm, Vægt: 497g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788771328431 |