I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste (Ebog, epub, Dansk) af Ian Fleming

I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste

(Ebog, epub, Dansk)
Forfatter: Ian Fleming

Kort beskrivelse
Find Ernst Blofeld – død eller levende! Dét er budskabet til James Bond, den hemmelige agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste. Og Bond er mere end noget andet opsat på at opspore Blofeld – de har et personligt mellemværende, et gammelt regnskab at gøre op. Bond har sluttet et ubrydeligt venskab med Marc-Ange Draco, leder af Frankrigs største forbryderliga. Bond har hjulpet Dracos smukke datter – og for dette er Draco så taknemmelig, at han kommer agent 007 til hjælp, da han har allermest behov for det. Nemlig da han står over for Blofeld i en dyst, hvor alle kneb gælder … Rosenkilde & Bahnhof udgiver nu de 14 ikoniske bøger om James Bond, som Ian Fleming (1908-64) selv var forfatter til. To novellesamlinger og 12 romaner. Bøgerne er forsynet med nye forord af den danske Bond-ekspert Rasmus Paaske Larsen. www.ianfleming.com

PRIS
76,- kr
Levering: Straks (Leveres på e-mail)

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

James Bond har fået til opgave at opspore sin geniale ærkefjende Blofeld og hans forbryderorganisation SPECTRE, selvom han selv er overbevist om, at organisationen ikke længere eksisterer. James Bond står på bar bund, da han får hjælp fra uventet kant. Gangsterbossen Marc-Ange Draco er James Bond dybt taknemmelig, efter den galante agent har reddet hans datter fra at begå selvmord, og han fortæller gladelig, hvor Blofeld gemmer sig. Den skumle plan, Blofeld nu har taget i brug, viser imidlertid, at han er endnu mere nedrig og skruppelløs, end James Bond havde anet.

James Bond er velsagtens den mest kendte hemmelige agent i verden. Hans skaber, Ian Fleming, skrev kun 14 bøger om ham, men andre forfattere har sidenhen skrevet langt flere bøger om den hårdtslående og udødelige agent. Fortællingerne om agent 007 og hans kamp mod alverdens superskurke har opnået enorm popularitet verden over, både som bøger og film. Den første filmatisering af en Bond-bog, "Dr. No", fik premiere i 1962 med Sean Connery i hovedrollen som agent 007. Siden har mange forskellige af Storbritanniens største skuespillere spillet rollen som James Bond.

Den engelske forfatter Ian Fleming (1908-1964) er bedst kendt for sine legendariske spionromaner om agent 007, James Bond, der er delvist baseret på hans egne oplevelser i den engelske efterretningstjeneste både under og efter anden verdenskrig. Ian Fleming nød at leve i sus og dus, og James Bond-romanernes enorme succes både som bøger og på det store lærred gjorde ham i stand til at leve et jetsetterliv med alle de bekvemmeligheder, det medførte. Ian Fleming skrev sin første James Bond-roman, "Casino Royal", i 1953, og udgav i alt 12 romaner og to novellesamlinger om den snu og hårdføre agent, hvoraf hver og en fik enorm succes både som bøger og efterfølgende som film.

Læsernes anmeldelser (0)

Alle detaljer

Forlag Lindhardt og Ringhof
Forfatter Ian Fleming
Type Ebog
Format epub
Sprog Dansk
Udgave 2
Udgivelsesdato 20-11-2014
Udgiver Lindhardt og Ringhof
Serie James Bond
Serienummer 11
Oversætter Grete Juel Jørgensen
Sideantal 242 Sider
Filtype epub
Filversion 2.0
Filformat Reflowable
Filstørrelse 1149 KB
Kopibeskyttelse DigitalVandmaerkning
Datamining Ikke tilladt
ISBN-13 / EAN-13 9788771289992