Bemærk: Kan ikke garanteres før jul.
Forventes på lager: 11-09-2020
Operakompagniet er på turne med Mozarts opera Così fan tutte.
Efter en veloverstået premiere i Aarhus er operakompagniet kommet til Viborg, hvor uforklarlige uheld pludselig rammer forestillingen. Uheld, der kunne få fatale følger. Ingen kan forklare de mærkelige hændelser, men flere i kompagniet kommer under mistanke. Sangerne er eminente på trods af indbyrdes stridigheder, og musikken begejstrer publikum. Men ondskaben lurer i kulissen og kulminerer i et bestialsk giftmord.
Men hvem er morderen?
Uddrag af bogen
Det glitrende morgenlys over Viborg Sø står i grel modsætning til det grusomme syn, der har mejslet sig ind på Sophies nethinde. En forvreden krop, rædselsslagne øjne i et ansigt stivnet i et karikeret dødsgrin.
Natten har været frygtelig. Hun vågnede badet i sved klokken halv seks og måtte bare ud at løbe. Spisesedlen havde skreget det ud. Bestialsk mord i kulissen! Operakompagniet var ankommet til Viborg fem dage tidligere, dagen efter en meget vellykket premiere på Così fan tutte i Aarhus.
Om forfatteren
Kirsten Vaupel (f. 1944) er uddannet operasanger fra Konservatorium der Stadt Wien og har bl.a. været tilknyttet Den Jyske Opera i 15 år. Hun har optrådt i store dele af Europa, medvirket i Ingmar Bergmans filmatisering af Tryllefløjten samt i adskillige radio- og tv-udsendelser. Hun er også med i Swing Sisters sammen med Lise-Lotte Norup og Kirsten Siggaard. Hun debuterede som romanforfatter i 2012 med Forellekvintetten, i 2014 udkom Dønningerne, og i 2017 udkom hendes tredje roman, Aben på skulderen.
| Forlag | Forlaget Mellemgaard |
| Forfatter | Kirsten Vaupel |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (11-09-2020) |
| Oplag | 1. (11-09-2020) |
| Første udgivelsesår | 2020 |
| Omslagsgrafiker | Anne Koch Rasmussen |
| Omslagsillustrator | Hans-Georg Møller |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 304 |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 152mm, H: 222mm, D: 22mm, Vægt: 485g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788772370538 |