Forventes på lager: 20-09-2025
Valkyrien Aislinn Hatesdatter har mistet alt. Hendes forældre er blevet dræbt, og efter et mislykket forsøg på forræderi imod gudernes konge, Odin, er hun fordrevet til Midgård. Nu står hun alene tilbage i det øde barndomshjem, på flugt fra fjender der er fast besluttet på at dræbe hende.
Da Aislinns ægtemand, som hun blev tvunget til at gifte sig med i et arrangeret ægteskab, uventet redder hende fra en dødbringende konfrontation, står hun pludselig ved en skillevej. For selvom hun altid har forsøgt at undgå ham, kræver omstændighederne nu at de arbejder tæt sammen. De begynder en farefuld rejse hvor de må stole på hinanden for at besejre fjenderne der truer deres liv. Undervejs vokser et uventet bånd mellem dem, og Aislinn drages imod sin vilje af hans insisterende og lokkende tilnærmelser.
I et spil om overlevelse, hævn og kærlighed er Aislinns skæbne nu uløseligt forbundet med hans. Kun én ting er sikkert: Deres kamp for at overleve er først lige begyndt.
Actionfyldt og genial
Hvis der er noget Sidsel kan, så er det at indfange læseren i hendes bøger. Det univers hun har skabt her med Valkyrier, einherjer, jætter, runemagi, lysfeer og guder er total gennemført, uovertruffent, velskrevet og vildt spændende.
Jeg har buddy læst denne og nød den interaktion jeg havde med @bookworm & @bogormensverden
Det er en actionfyldt, genial, velskrevet og vildt spændende bog. Karakterne har så meget skøn energi og egenrådighed samt den gnist der er imellem dem er bare en der stråler ud igennem siderne. Man kan kun blive betaget af den historie som udspiller sig imellem dem. Vi kender allerede Aislinn og Høgne fra Asgårds døtre og det er fedt de nu har fået deres egen historie.
En enemies to lovers, baddass woman, romantasy og nordisk mytologi i et vildt mix. Jeg er vild med hele settingen. Den handler om skæbner, overlevelse, hævn, magt, nordisk mytologi, magi og kærlighed. Glæder mig vildt til at læse videre i serien. Så Sidsel vær sød at skrive hurtigt, for det er svært at vente.
Og ikke mindst tjek lige de ekstremt flotte sprayed edges ud med drageskæl og en total gennemført forside med guld detaljer.
5,5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️✨
| Forlag | Tellerup A/S |
| Forfatter | Sidsel Katrine Slej |
| Type | Lydbog |
| Format | zip_mp3 |
| Sprog | Dansk |
| Udgivelsesdato | 20-09-2025 |
| Udgiver | Tellerup |
| Serie | Ildens ed |
| Serienummer | 1 |
| Filtype | zip_mp3 |
| Filstørrelse | 327997 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788758858814 |