Forventes på lager: 30-03-2022
Moderne og vedkommende genfortælling af et af gysergenrens hovedværker.
Jekyll & Hyde genfortalt er Kenneth Bøgh Andersens version af Robert Louis Stevensons dystre og foruroligende fortælling om doktoren, der gør en enestående opdagelse og kaster sig ud i en farlig leg med menneskets mørke side. Det er en isnende historie om facader, hemmeligheder og ondskab, der handler om det mest skræmmende uhyre af alle: Det, som bor inde i os selv.
The strange case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde udkom første gang i 1886, men temaerne om videnskabens uforudsigelige konsekvenser og menneskets skjulte og skræmmende sider får nyt liv i Kenneth Bøgh Andersens vedkommende genfortælling. Med hans sublime sans for genren og respekt for den originale historie bliver en ny generation læsere ført ind i denne moderne udgave af en klassiker.
”Man sagde, at Djævelen gemte sig i detaljen, men Jekyll vidste, at det var noget forbandet sludder. Det var ikke i detaljen, Djævelen gemte sig. Det var i sjælen."
Kenneth Bøgh Andersen inviterer læseren med ind i det eviggyldige drama om den djævelske dobbeltgænger og splittelsen mellem det gode og onde i menneskets natur…
Jekyll & Hyde genfortalt er andet bind i Kenneth Bøgh Andersens genfortalt-trilogi, hvor forfatteren åbner klassiske gyserhistorier op for såvel nye læsere som dedikerede kendere. Første bind i trilogien, Frankenstein genfortalt, udkom i 2021.
| Forlag | JP/Politikens Forlag |
| Forfatter | Kenneth Bøgh Andersen |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. e-bogsudgave |
| Udgivelsesdato | 30-03-2022 |
| Udgiver | Politikens Forlag |
| Serie | Genfortalt-trilogien |
| Serienummer | 2 |
| Sideantal | 216 Sider |
| Filtype | epub |
| Filversion | 3.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 8413 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788740077803 |