Forventes på lager: 10-11-2023
Ville du fortælle din livshistorie til en kat?
En ung mand kommer til sig selv i mørket. Han husker ikke, hvem han er, eller hvad der er sket ham. Hans eneste selskab er en mystisk anden, der tager form som en kat. Gennem en spirende samtale med katten føres han ud på en eksistentiel rejse af tilbageblik, der hjælper ham med at huske de vigtigste personer og detaljer i hans liv; hans flyvske mor og forfaldne far, hans magiske søster, historien om bedsteforældrene, Irma, Mimis flaskeskib og havets uhyrer. Indimellem afbrydes samtalen af brudstykker fra en parallel virkelighed, der anslår en undertone af noget ubehageligt og uundgåeligt. For der foregår noget sideløbende med samtalen. Noget, der gør uendeligt ondt.
Kun mørke er en smuk og surrealistisk gyser om filosofiske temaer som tilblivelse, sorg, død og accept. Bogen kulminerer i en overraskende slutning, der understreger, hvorfor det er vigtigt at huske alle nuancerne, og hvorfor rejsen betyder mere end endestationen.
M.A. Engelbrecht (f. 1993) navigerer i sit forfatterskab mellem genrer som gys, surrealisme og magisk realisme. I 2009 vandt hun DR’s talentpris, Bette Orla, for en indsendt novelle. Hun er uddannet psykolog og arbejder i dag med formidling. Kun mørke er forfatterens debutroman, som desuden har modtaget støtte fra Statens Kunstfond.
Læseværdig
Denne bog er helt speciel og anbefales på det varmeste.
Det er intens og gribende læsning.
Den er virkelig godt skrevet med mange poetiske sætninger.
Og selv om der er en dyster overtone, så er den også livsbekræftende og fyldt med filosofiske betragtninger. Forfatteren blander flere forskellige genrer, hvilket gør den ekstra interessant at læse.
Det er en bog, som ikke slipper læseren, men efterlader én med både tanker og følelser, der gør at man tænker meget over den og gerne læser den igen og derved får flere detaljer med.
Forfatteren har virkelig noget på hjerte, og det kan man som læser tydeligt mærke.
| Forlag | Forlaget Brændpunkt |
| Forfatter | M.A. Engelbrecht |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | epub |
| Udgivelsesdato | 10-11-2023 |
| Sideantal | 128 Sider |
| Filtype | epub |
| Filversion | 2.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 314 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788794377959 |