Forventes på lager: 11-12-2015
"Lederskab og industrialisering i Danmark 1880-1960" præsenterer en række artikler fra det nordiske projekt "Industriledelse og samfundsudvikling i de nordiske lande 1880-1960". Udgangspunktet for projektet har været en sammenligning af forskellige moderniserings- og industrialiseringsforløb. Den overordnede hypotese er, at der i Skandinavien er udviklet en model for demokratisk kapitalisme, gennem et samspil mellem statslige tiltag, dannelseseliter, de folkelige bevægelser og de professionelle ledergrupper som ingeniørerne. Det bærende i denne samfundsanalyse er spørgsmålet om hvilke relationer de forskellige grupper og klasser i samfundet har til hinanden og til statsmagten, og især spørgsmålet om hvem der, ikke blot økonomisk men også ideologisk, bliver de ledende lag i samfundet. Det stiller spørgsmålet om hvilken ethos, der præger samfundets ledende lag og hvorfra samfundets elite henter sin legitimitet. I de enkelte artikler behandles den udformning lederskab i industri og samfund fik i teori og praksis. Det sker med hoedvægten lagt på analysen af ledelsesforestillinger og ledelsesidealer.
| Forlag | Factum Books |
| Forfattere | Marianne Rostgaard, Michael F. Wagner |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | E-pub udgave 2015 |
| Udgivelsesdato | 11-12-2015 |
| Udgiver | Aalborg Universitetsforlag |
| Sideantal | 271 Sider |
| Filtype | epub |
| Filversion | 3.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 451 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788771124118 |