Lone Wolf (Ebog, epub, Dansk) af Jes Vestergaard

Lone Wolf (Ebog, epub, Dansk)

Af: Jes Vestergaard


Forlag: Forlaget Mellemgaard

  • Type: Ebog
  • Format: epub
  • Sprog: Dansk Sprog: Dansk
  • ISBN-13: 9788771904451
  • Udgave: 1.
  • Udgivelsesdato: 17-03-2017
  • Sideantal: 144 Sider
  • Filtype: epub
  • Filversion: 3.0
  • Filformat: Reflowable
  • Filstørrelse: 2956 KB
  • Kopibeskyttelse: DigitalVandmaerkning
PRIS
120,- kr
Levering: Straks (Leveres på e-mail)

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Inden for tre måneder sker der tre uforklarlige ulykker med cyklister fra Malerkvarteret, den ene med dødelig udgang. Malerkvarteret er for unge, succesfulde familier med over én million i årsindkomst. Usikkerheden og utrygheden begynder at brede sig i kvarteret og Michael Lorenzen, direktør for et mellemstort IT-firma og bosiddende i kvarteret, henvender sig til politimesteren: ”Min kone har i sit fitnesscenter hørt rygter om, at der skulle være begået hærværk i forbindelse med de tre cykeluheld med beboere fra Malerkvarteret, kan I bekræfte det?” ”Nej,” svarede politimesteren ”det kan vi ikke, men det indgår selvfølgelig i efterforskningen.” ”Det vil sige, at I bare venter på, at der skal ske en ny ulykke?” Michael Lorenzen stirrede anklagende på politimesteren. Politimesteren havde overladt den usædvanlige sag til den unge kriminalkommissær Jens Olsen. Som tiden gik uden resultater sneg usikkerhed og utryghed sig også ind på ham. Han syntes ikke, de kom ud af stedet. Havde de overset noget? Var han overmatchet? Havde han mistet overblikket?

Uddrag af bogen ”Det bliver ikke nemt, det her,” sagde Dahlstrøm. ”Vi ved nøjagtigt, hvornår offeret døde, vi ved, hvordan offeret blev dræbt, vi kender offeret og hendes familie og det kvarter, hun boede i. Det, vi ikke ved, er, hvornår drabet blev begået! Hvis det var blevet begået med en revolver, ville det svare til, at skuddet var blevet affyret, timer eller dage før offeret blev ramt fra et eller andet sted inden for en radius af fem kilometer fra offerets hjem! Og drabsvåbnet var en slags skævbider, som findes i ni ud af ti hjem. Det er sgu for viderekomne det her.” ”Ja, og så er der sammenhængen mellem de tre uheld,” tilføjede Jens Olsen. ”Hvad gør vi nu?”

Om forfatteren Jes Vestergaard er født i 1947, bor i Aalborg og har læst økonomi, dansk og filosofi på universitetet. Han har tidligere skrevet fire romaner med forskellige temaer: De røde og de døde fra 2009, Lægeroman 2.0 fra 2011, Os almindelige fra 2013 og Mord for kunstnere 2016. Lone Wolf er en opfølger på Mord for kunstnere, der var forfatterens første krimi. De to krimier kan læses helt uafhængigt af hinanden.

Læsernes anmeldelser (0)