Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 26-09-2023
Store industrielle forandringer fejer ind over England. Maskinerne fratager arbejderne deres levebrød, og kimen til revolution er lagt.
Verden er på randen af kaos, og alle kæmper for deres liv og levned: En kvindes mand bliver dræbt i en arbejdsulykke på grund af uagtsomhed; en velmenende ungersvend arver uventet en lukningstruet virksomhed; en ung kvinde kæmper for at finansiere sin skole for fattige børn; en mand beskytter hensynsløst sin rigdom med vold og magt. Alt imens høres krigsråb fra Frankrig, hvor Napoleon forbereder sig på at erobre verdensherredømmet. Mens samfundsnormer bliver udfordret og gentænkt på hidtil usete måder, må vores hovedpersoner finde deres ståsted, sætte deres lid til fremtiden og genopbygge deres elskede Kingsbridge fra krigens aske.
Da Jordens søjler udkom i 1989, blev den en verdenssensation. Nu, med denne forrygende, selvstændige roman, er vi tilbage i Kingsbridge, hvor grådighed og lidenskab, kærlighed og had, fremskridt og tradition sætter rammerne for en verden i rivende udvikling.
Kingsbridge-serien:
Ken Follett fik sit store internationale gennembrud i 1989 med det historiske mesterværk Jordens søjler, en episk middelalderfortælling om ambitioner, anarki og magt i England.
I 2007, næsten 20 år efter, kom den længe ventede fortsættelse, Uendelige verden, og senere er yderligere tre selvstændige romaner blevet føjet til serien. I 2017 udkom således Den Evige ild, der foregår under reformationen, i 2020 udkom forløberen Aftentid og morgengry om den tidlige middelalder, og i 2023 udkom Lysets våben om industrialiseringen og Napoleonskrigene.
Serien spænder altså over næsten 800 år og viser Kingsbridge som en levende by gennem tidens store omvæltninger.
Pressen skriver:
»Forrygende roman«
**** – Kristeligt Dagblad
»Lysets våben er simpelthen underholdningsromanens velsmurte bud på et billede af en historisk forandringstid!«
**** – Berlingske
»En absolut lækkerbisken for alle, der holder af historiske romaner skrevet på en baggrund af solid research.«
– Lektørudtalelse
»En godbid for fans af historiske romaner.«
– Kirkus Reviews
»Follett kan fortælle som ingen anden, og man bliver fanget fra første side.«
*****— Kulturinformation
»Sidder lige i skabet.«
***** – Bogrummet.dk
Ken Follett er klar med et nyt bind i den storslåede serie Kingsbridge, der startede med Jordens søjler i 1989, og blev efterfulgt af Uendelige verden, Den evige ild og forhistorien Aftentid og morgengry.
I Lysets våben er den industrielle revolution nået til Kingsbridge. Der er store forandringer under opsejling, mens maskinerne overtager arbejdet, og flere indbyggere mister deres levebrød - hvis ikke de er så uheldige at miste livet i arbejdsulykker.
Der er skruppelløse personer, der forsvarer deres rigdomme med vold og magt, mens andre kæmper for at finansiere skoler for de fattige. Alt imens begynder Napoleon at røre på sig i Frankrig, og indbyggerne i Kingsbridge må inden længe se ind i at skulle genopbygge fra krigens aske.
| Forlag | Cicero |
| Forfatter | Ken Follett |
| Verificeret serie | Kingsbridge (4) |
| Type | Bog |
| Format | Indbundet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (26-09-2023) |
| Oplag | 1. (26-09-2023) |
| Første udgivelsesår | 2023 |
| Originaltitel | The Armour of Light |
| Omslagsgrafiker | Christine Clemmensen |
| Oversætter | Annelise Skov |
| Tegnet af | Jette Christiansen |
| Originalsprog | Engelsk |
| Sideantal | 720 |
| Indbinding | Indbundet |
| Mål og vægt | B: 165mm, H: 237mm, D: 47mm, Vægt: 1046g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788702399134 |