Ministeriet for Tid.

(Bog, Hæftet, Dansk)
Forfatter: Kaliane Bradley

Nedsat pris! Ministeriet for Tid.


Forlag: Hr. Ferdinand

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Der er talløse måder at fortælle en historie på.
En dreng møder en pige. Fortiden møder fremtiden.
En finger møder en aftrækker. Begyndelsen møder slutningen.
England vil for evigt bestå. England vil falde.
I den nære fremtid får en kvindelig embedsmedarbejder job i et nyoprettet ministerium, der bringer migranter fra fortiden ind i nutidens London for at se, hvordan de fysisk og mentalt reagerer på at blive transporteret gennem tid og rum. Hendes officielle rolle er at arbejde som ”bro” for en af tidsmigranterne: dvs. leve sammen med, assistere og overvåge kaptajnløjtnant Graham Gore fra Victoriatidens England, der går under kaldenavnet ’1847’.
Ifølge historiebøgerne døde kaptajnløjtnant Gore ellers i netop 1847 på en ekspedition til Arktis – så han er en smule desorienteret over nu at befinde sig i det 21. århundredes London, i live og omgivet af aparte realiteter såsom "vaskemaskine", "Spotify" og "Det Britiske Imperiums undergang". Men bevæbnet med en stor portion eventyrlyst og en hang til uhæmmet kæderygning tilpasser han sig så småt, og i løbet af en lang, lummer sommer udvikler relationen mellem ham og hans bro sig fra akavet, over ægte venskab, til andet og langt, langt mere.
Men efterhånden som sandheden om det projekt, der bragte dem sammen, så småt begynder at tone frem, bliver det umage par tvunget til at konfrontere beslutninger, der ligger bag dem, såvel som fremtidsscenarier de kun kan forestille sig. Kan kærlighed overvinde magtstrukturer og de historier, der har formet dem? Og hvordan trodser man historien, når man bor under tag med den?
Ministeriet for Tid er en original og underholdende roman om en forelskelses dragende kraft på tværs af århundreder, og om hvordan selv ubetydelige valg kan påvirke, hvorvidt man ender med at stå på den rette side af historien.

Læsernes anmeldelser (1)

Thomas
07-01-2026

The Ministry of Time handler, til trods for titlen, meget lidt om tidsrejser, men i stedet utroligt meget om mennesker, kærlighed, det britiske imperiums “storhedstid”, klimaforandringer og det det cambodjanske folkedrab.

Det kan lyde tungt og nedslående, ja faktisk som læsning man ikke burde kaste sig over, når decembers kulsorte mørke omfavner alt, men det var præcis, hvad jeg gjorde – og The Ministry of Time viste sig faktisk at være julemånedens lyspunkt. I stil med The House on the Cerulean Sea er det en hjertevarm, hyggelig og velskrevet roman, der balancerer fint mellem spekulativ sci-fi, samfundskritik og romantik.

Vi befinder os i et nær fremtidigt Storbritannien, hvor den engelske regering har fået adgang til tidsrejseteknologi. Den bruger de til at hente en række historiske personer, der alligevel ville have været slået ihjel i deres samtid, til England, hvor de efterfølgende bliver tildelt en Bridge, altså en statsansat bro, der skal hjælpe dem med at vænne sig til det 21. århundrede.

Bogens hovedperson tildeles den engelske officer Graham Gore, en arktisk opdagelsesrejsende, der forsvandt sporløst forsøget på at finde nordvestpassagen på John Franklins fejlslåde ekspedition.

Gore skal finde sig tilrette i en verden, hvor det britiske imperium ikke længere har kronkolonier verden over, alle former for musik kan findes med et knaptryk på Spotify, vaskemaskiner eksisterer, kvinder er handlekraftige og selvstændige og mad fra hele verden findes i det nærmeste supermarked. Midt i alt det falder bogens hovedperson selvfølgelig for Gore der, med sit stille væsen og tilbageholdende gentlemansydre, er præcis, hvad hun leder efter.

The Ministry of Time er dog ikke bare en romcom, men også en god fish out of water-fortælling, der lader os opleve nutidens problematikker fra en ny vinkel som Gore introduceres til klimakrisen, det britiske imperiums mørke fortid som kolonisator og homoseksualitet. Under det hele ligger der stadig et tidsrejseskelet og lidt science fiction, men hvis du drømmer om en bog i stil med Blake Crouchs Dark Matter eller 11/22/63 af Stephen King, vil du unægtelig blive skuffet. Det er i hvert fald ikke før bogens sidste par kapitler, at Kaliane Bradley samler tidsrejseaspekterne og afslører, hvad der i virkeligheden foregår.

Som en debutroman står The Ministry of Time utroligt stærkt. Den er humoristisk, leverer lidt tankegods, men bliver aldrig belærende og kedsommelig. Bare hold dig for øje, at det ikke er et hæsblæsende tidsrejseridt, så er du godt underholdt.

Alle detaljer

Forlag Hr. Ferdinand
Forfatter Kaliane Bradley
Type Bog
Format Hæftet
Sprog Dansk
Udgave 1. (19-09-2024)
Oplag 1. (19-09-2024)
Første udgivelsesår 2024
Originaltitel Ministry of time
Oversætter Christian Lundager
Originalsprog Engelsk
Sideantal 384
Indbinding Hæftet
Mål og vægt B: 150mm, H: 224mm, D: 34mm, Vægt: 526g
ISBN-13 / EAN-13 9788740093544