Forventes på lager: 18-09-2025
Solveig arbejder i sin mors café i Ahornstræde, hvor hverdagen er tryg og forudsigelig. Hjemme i lejligheden står malergrejet gemt væk, men om aftenen og natten finder hun det frem – og mærker en eufori over at skabe, som hun knap tør tage alvorligt. For hendes morfar, en verdensberømt og plaget kunstmaler, har efterladt mere usikkerhed end støtte.
Da Solveig ud af det blå bliver tilbudt en plads på et kunstnerrefugium på Mallorca, griber hun chancen. Omgivet af citrontræer og cikadesang forsøger hun at finde ind til det, hun vil med sin kunst. Men penslerne vil ikke som hun, og lærredet forbliver blankt.
Rafael, en lokal kok med en smittende lidenskab for sit håndværk, krydser hendes vej igen og igen. Men mens følelserne vokser, opdager hun, at Rafael bærer på en hemmelighed, som kaster skygger over den kærlighed, der er ved at spire mellem dem. Og samtidig begynder inspirationen at banke på. Tør Solveig gå helt ind i den verden af kunst, der skabte splid i hendes familie? Mødet i olivenlunden er femte bind i den romantiske Boghandel Blåregn-serie. Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden.
Charmerende romance
Vi er tilbage i Ahornstrædet for en kort stund, inden Solveig stikker af til Spanien.
Her er dømt varme himmelstrøg, smukke solnedgange, lune aftner, spirende romance og lidenskab.
En bog hvor Solveig’s karakter udvikler sig i en spændende retning, hun går far den kendte stille ensomme trummerum, til eventyr, nye bekendtskaber, nye sider af hendes temperament og en kemi imellem hovedpersonerne som man kan mærke.
Jeg følte jeg boede på refugiumet, kunne sætte mig til bords med vennerne og nyde al den lækre mad.
Se malerierne og farverne udspille sig, det er virkelig en levende historie og jeg nød hvert et sekund.
Solveig får bearbejdet traumer, åbnet op for hendes talent og forliget sig med fortiden. Ikke mindst tør hun lukke kærligheden ind.
En smuk, charmerende og dejlig feelgood romance, fra Boghandel blåregn serien, den kan sagtens læses selvstændigt og den får mine varme anbefalinger med på rejsen.
4,5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️✨
| Forlag | People'sPress |
| Forfatter | Johanne Bille |
| Verificeret serie | Boghandel Blåregn |
| Type | Lydbog |
| Format | zip_mp3 |
| Sprog | Dansk |
| Udgivelsesdato | 18-09-2025 |
| Serie | Boghandel Blåregn |
| Serienummer | 5 |
| Filtype | zip_mp3 |
| Filstørrelse | 301333 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788776322816 |