Moonraker (Ebog, epub, Dansk) af Ian Fleming

Moonraker

(Ebog, epub, Dansk)
Forfatter: Ian Fleming

Kort beskrivelse
Den dynamiske Sir Drax, kendt som folkehelt og giver af landets hidtil stærkeste forsvarsvåben – the Moonraker – snyder i spil. Hvorfor nedlader Sir Drax sig til noget så gement? Og hvordan skulle det kunne skjules? Dette er de afgørende spørgsmål. Agent 007 bliver af sin chef sat til at opklare denne særprægede opgave. Ét spil, og det står klart, at modstanderen snyder. Endnu ét – og ét til, og så har James Bond bevist, at også han kender kunsten. I hasard har Sir Drax mødt sin overmand. Men James Bond ved ikke, at denne gådefulde person besidder endnu en trumf – et kort, der betyder døden ikke alene for agent 007. Et spil på liv og død har taget sin begyndelse. Nu gælder alle kneb … Rosenkilde & Bahnhof udgiver nu de 14 ikoniske bøger om James Bond, som Ian Fleming (1908-64) selv var forfatter til. To novellesamlinger og 12 romaner. Bøgerne er forsynet med nye forord af den danske Bond-ekspert Rasmus Paaske Larsen. www.ianfleming.com

PRIS
76,- kr
Levering: Straks (Leveres på e-mail)

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Storbritannien er i gang med at opføre en raket ved navn Moonraker, som officielt skal forsvare landet mod dets fjender. James Bond bliver bedt om at overvåge bygningen af raketten, og han fatter hurtigt mistanke til rigmanden og falskspilleren Hugo Drax, der står for opførslen. Da James Bond går i gang med at grave i sagen, går det op for ham, at målet for den forestående prøveflyvning måske ikke er forsvar, men angreb. En storkonflikt truer med at bryde ud, hvis ikke James Bond når til bunds i sagen, inden det er for sent.

James Bond er velsagtens den mest kendte hemmelige agent i verden. Hans skaber, Ian Fleming, skrev kun 14 bøger om ham, men andre forfattere har sidenhen skrevet langt flere bøger om den hårdtslående og udødelige agent. Fortællingerne om agent 007 og hans kamp mod alverdens superskurke har opnået enorm popularitet verden over, både som bøger og film. Den første filmatisering af en Bond-bog, "Dr. No", fik premiere i 1962 med Sean Connery i hovedrollen som agent 007. Siden har mange forskellige af Storbritanniens største skuespillere spillet rollen som James Bond.

Den engelske forfatter Ian Fleming (1908-1964) er bedst kendt for sine legendariske spionromaner om agent 007, James Bond, der er delvist baseret på hans egne oplevelser i den engelske efterretningstjeneste både under og efter anden verdenskrig. Ian Fleming nød at leve i sus og dus, og James Bond-romanernes enorme succes både som bøger og på det store lærred gjorde ham i stand til at leve et jetsetterliv med alle de bekvemmeligheder, det medførte. Ian Fleming skrev sin første James Bond-roman, "Casino Royal", i 1953, og udgav i alt 12 romaner og to novellesamlinger om den snu og hårdføre agent, hvoraf hver og en fik enorm succes både som bøger og efterfølgende som film.

Læsernes anmeldelser (0)

Alle detaljer

Forlag Lindhardt og Ringhof
Forfatter Ian Fleming
Type Ebog
Format epub
Sprog Dansk
Udgave 2
Udgivelsesdato 31-10-2014
Udgiver Lindhardt og Ringhof
Serie James Bond
Serienummer 3
Oversætter Grete Juel Jørgensen
Sideantal 279 Sider
Filtype epub
Filversion 2.0
Filformat Reflowable
Filstørrelse 1307 KB
Kopibeskyttelse DigitalVandmaerkning
Datamining Ikke tilladt
ISBN-13 / EAN-13 9788771289916