Forventes på lager: 11-10-2024
Kærligheden gør os sårbare over for døden. Det, vi mister, når vi dør, er ikke bare vores eget individuelle liv, men de andre. Det er de bærende kærlighedsrelationer, døden river over og tilintetgør. I lyset af denne fundamentale eksistentielle konflikt presser et metafysisk spørgsmål sig på: Hvilken magt er stærkest – kærligheden eller døden? Er det dødens adskillende og tilintetgørende magt eller kærlighedens forenende og livgivende magt, der i sidste ende sejrer? Eller som spørgsmålet også kan formuleres: Har de døde, vi elsker og savner, det godt, hvor de nu end måtte være? Og er der et gensyn? I bogen begrunder og udfolder Lars Sandbeck en kristendomsforståelse, der tager afsæt i troen på Guds universelle kærlighed og alle menneskers frelse. I et konsekvent opgør med kristendommens dominerende juridisk prægede lære om dommens dobbelte udgang til enten frelse eller fortabelse, argumenterer Sandbeck for, at evangeliet kun giver mening som et glædeligt og forløsende budskab, hvis det ender godt for ubetinget alle mennesker.
Læs den!
Fantastisk værk, som grundigt, velfunderet og nuanceret tager tanken om evig fortabelse kontra frelsesuniversaliteten op til saglig debat. Her får du virkelig noget at tænke videre over! Skrevet i et smukt og venligt sprog. Lars Sandbeck gør det ganske enkelt mesterligt, når han breder teologien ud fra oldkirken over reformationen og frem til i dag.
| Forlag | Eksistensen |
| Forfatter | Lars Sandbeck |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. e-bogsudgave |
| Udgivelsesdato | 11-10-2024 |
| Sideantal | 311 Sider |
| Filtype | epub |
| Filversion | 3.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 728 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788741011158 |