Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 10-02-2011
Organisationsteorien er i rivende udvikling og i dag så omfattende, at én bog ikke kan beskrive alle væsentlige teorier. Denne bog indeholder nogle få, men centrale teorier inden for de hovedtemaer, der præger organisationsteorien.
Organisationsteori i praksis indeholder elleve overordnede faglige temaer. Hvert tema indledes med en introduktion, der kort redegør for området, dets mest centrale begreber og teorier, dets historie/udviklingstræk, og hvordan det anvendes i praksis.
Bogen indeholder cases, der både er historiske og aktuelle. Der lægges ud med en generel introduktion til organisations- og ledelsesteori. Her definerer forfatterne de mest centrale begreber, skitserer baggrunden og overordnede historiske træk i organisations- og ledelsesteorien, belyser anvendelsesperspektivet overordnet set og giver en introduktion/læsevejledning til bogen.
Bogen omhandler bl.a.:
- Organisationsstruktur
- Teknologi
- Ledelsesteknologier
- Motivation
- Viden og videnledelse
- Den lærende organisation
- Organisationskultur
- Kommunikation og information
- Beslutningsteori
- Strategi og strategiproces
- Forandringer og forandringsprocesser i organisationen
Bogen er en grundbog og henvender sig til korte videregående og mellemlange uddannelser, hvor studerende får en bred og introducerende tilgang til feltet organisationsteori.
| Forlag | Hans Reitzels Forlag |
| Forfattere | Henrik Søgård Hansen, Jens Overgaard Nielsen, Søren Voxted |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (10-02-2011) |
| Oplag | 2. (24-08-2012) |
| Første udgivelsesår | 2009 |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 240 |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 155mm, H: 230mm, D: 17mm, Vægt: 366g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788741252728 |