Perfekt liv (Lydbog, zip_mp3, Dansk) af Nis Jakob

Perfekt liv

(Lydbog, zip_mp3, Dansk)
Forfatter: Nis Jakob

Forlag: Billige eBøger
  • Type: Lydbog
  • Format: zip_mp3
  • Sprog: Dansk Sprog: Dansk
  • Oplæser: Dan Schlosser
  • ISBN-13: 9788793660311

PRIS
75,- kr
Levering: Straks (Leveres på e-mail)

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Perfekt liv indlæst af Dan Schlosser. Gymnasielæreren Ludvig bor på havnen i København i en dyr lejlighed med udsigt over vandet sammen med Natalie, der er forsker på Marinbiologisk Institut. De er det perfekte par og dyrker tosomheden og deres hede kærlighedsliv uden at bekymre sig ret meget om samfundet omkring dem.
Ludvig vågner en morgen og opdager, at hans smukke, intelligente OG gravide kone er væk. Først tror han, at der er tale om en misforståelse. Eller at hun har forladt ham for en anden mand.
Men gradvist må han erkende, at der er sket en forbrydelse. Han begynder at undersøger, hvad der kan være sket med Natalie og bevæger sig ind i verden af løgne, konspiration og skjulte fjender, som Ludvig mener har forbindelse til den læge, der ved hjælp af gensplejsning har skabt det barn, som Natalie bar på, da hun forsvandt.
Snart er han imidlertid indlagt på en psykiatrisk afdeling for voldtægt af naboens kone og konfronteret med det faktum, at han slet ikke er gift.
Hans psykiater mener, at han lider af vrangforestillinger, og beviserne for, at han har skabt Natalie som en drømmefigur ud fra en kendt Hollywoodskuespiller for at fylde et tomrum efter en tidligere kæreste, som han måske selv slog ihjel, begynder at hobe sig op. Ludvig kan se frem til indespærring resten af sit liv, hvis han ikke kan bevise sine påstande om Natalie.

Rebekka Andreasen, Vildmedkrimi.dk: ”Perfekt liv er en velskrevet, original og interessant historie om genmanipulation, om kærlighed og om at stræbe efter det perfekte.
Nis Jakob driller læserne på en raffineret, underholdende og mystisk måde.
Uhyggen kommer snigende. Man har hele tiden fornemmelse af noget klaustrofobisk og katastrofalt."
Finn Hansen, Krimicirklen: "Årets bedste danske psykologiske thriller. Den overrumpler gang på gang læseren "

Læsernes anmeldelser (1)

Robert Wilbrandt
29-07-2021

En thriller uden væsentlig substans

”Det Perfekte Liv” af Nis Jakob er en psykologisk thriller. Det er muligt at Nis Jakob har en ambition om en kritisk vurdering af medicinske fremtidsdrømme: Skabelsen af det ideale menneske ved hjælp af genmanipulation. Lykkes det? Nej. Er det spændende læsning? Ja. Er bogen velskrevet? Nej. Er det god Science Fiction? Nej.
Handlingen er søgt, irriterende usandsynlig og springende, fra den ene uforklarlige hændelse til den anden, med mystiske, tilsyneladende døde fortidsskikkelser, som pludselig dukker op ud af ingenting, går igennem vægge og styrer begivenhederne. Hovedhandlingen ligger langt ude i fantasiverden, uden bund i realiteter, og med delvist uforløst afslutning. Scenariet skifter frem og tilbage mellem voldsomme skudepisoder, en fremtidsforskningsstation bevogtet af hunde, korrupt politi og en psykiatrisk forvaring og medicinering af hovedpersonen. Alt i alt et dårligt plot med et meget bølget forløb til en tvivlsom happy end med tårer til sidst.

Alle detaljer

Forlag Billige eBøger
Forfatter Nis Jakob
Type Lydbog
Format zip_mp3
Sprog Dansk
Oplæser Dan Schlosser
Udgivelsesdato 14-02-2022
Udgiver JAKObs Press
Spilletid 463 Minutter
Filtype zip_mp3
Filstørrelse 280181 KB
Kopibeskyttelse DigitalVandmaerkning
Datamining Ikke tilladt
ISBN-13 / EAN-13 9788793660311