Poetisk Parloir – Årbog 2013: En farvepragt: Betragt fortidens æstetik og etik i perspektiv af nutiden — og bliv oplyst.

Poetisk Parloir – Årbog 2013

I et afsæt af vor danske kulturarv – dens æstetik og etik – tag perspektiv på nutidens debat og problematik.

Om året der gik, husker du ...

Da Bubber gik hånd i hånd med homo? - og blev truet. Da "abortturisme" sendrægtigt trak ud. Da jødiske forældre blev advaret om at sende deres børn i skole på Nørrebro. Da kulturministeren dødede seks kirker. Da statsmagten greb ind i lærerkonflikten (og gjorde undervisning til kødkonserves og læreren til slagteriarbejder). Men skal undervisning og dannelse i Danmark ske på akkord? Er det ordets oplivende og frie vej? "Nej," siger jeg, "bevar friheden i det danske samfund!"

Gymnasieskolen fik også sine drag: med ét hug indførtes tidsregistrering af lektor og adjunkt, der nu skal stemple ind og ud som et drog, hvem man nærede mistillid til.

"Tak uskæbne," siger jeg, "bevar tilliden i det danske samfund!"

Men går vi på akkord og fabrikerer børn og unge som IKEA-moduler – nok billige og gangbare varer, så dog sjældent erhvervet med henblik på et helt liv – da risikerer vi at miste det særegne danske: evnen til frit at tænke selv, at tænke ud af boxen.

"Tingsliggørelse, aldrig," siger jeg, "bevar åndsfriheden i det danske samfund!"

Men dirigentstokken af i dag er en totakter, en mekanik-motor der roterer to mislyde: kontrol og tidstyranni. - Dens snæversyn er økonomi.

Men pukker og stikker stokken sin dødetakt og monotoni for længe - svunget af en ubegavet modulsjæl - og blind følger blind ud af samlebåndets mani, da vågne Holger og dansken til kamp og dåd mod den indre fjende - registrerings og kontrolmennesket.

Alt for længe og uantastet er dette umenneske og dets uvæsen diffunderet ud i folk, land og fæ ... i år direkte ind i kernen af Danmark, vor uddannelse og dannelse.

Denne samfundsderoute tilskynder mig til at re-artikulere en stor ener i dansk maleri, Jens Søndergaard (1895-1957). Se således hundred år tilbage i tid, æstetik og etik i perspektiv af nutiden.

I 1916 gik Søndergaard på Kunstakademiet i København og sad pænt i rækken af fremtidige modul-kunstnere, men den frie ildsjæl gjorde oprør, og efter blot tre måneder forlod han skolen og helligede sig det ubundne, umiddelbare kunstneriske udtryk. - Slå op i årbogen og besku dansk ekspressionisme, det er en eksplosiv farvepragt, der sprænger rammer.

Le Berthélaine