Pupiller udvider sig i mørke (Bog, Hæftet, Dansk) af Hans Frederik Munch

Pupiller udvider sig i mørke

(Bog, Hæftet, Dansk)
Forfatter: Hans Frederik Munch

Forlag: Brændpunkt

Bemærk: Kan leveres før jul.

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Omkring mig tætnes det voksende tusmørke. Det trænger ind i øjenhulerne og blokerer udsynet. Hele tiden bliver det sværere at få vejret, hele tiden bliver det sværere at se. Vinden rusker i det mørke landskab som en voksen, der rusker et barn og sætter blå mærker på den sarte hud. Mest af alt har jeg lyst til at give op. Men jeg fortsætter, langsomt og pinefuldt, et skridt ad gangen, fordi det er det eneste, der er at gøre. Man fortsætter, indtil man kollapser, sådan er det.


PUPILLER UDVIDER SIG I MØRKE begynder, da Frederiks far dør. I kølvandet på denne krise genoptager han venskabet med en gammel studiekammerat og kaster sig mere eller mindre bevidst ud i jagten på en ny tilværelse.


PUPILLER UDVIDER SIG I MØRKE er fuld af skiftende stemninger: stille timer i bornholmske skove, euforiske nætter, familiestridigheder, gåture og kunstnerdrømme.


HANS FREDERIK MUNCH, født i Cape Town, 1983, opvokset på Bornholm, bosat i København.

Læsernes anmeldelser (1)

Christian Gade Bjerrum
06-04-2020

ræsonnerer på et dybt plan

Lad mig være ærlig og melde ud fra start, at jeg kender Frederik ganske godt, han er min ven. Men det er ikke for at være flink og en go' ven, at jeg giver topkarakterer til "Pupiller Udvider Sig i Mørke". Det er simpelthen fordi, det er en pissego' bog. Basta! Bum!
Min far har også haft kræft, hvorfor jeg relaterer stærkt til Frederiks oplevelser, tanker, følelser og handlinger. Frederiks måde at beskrive sin tilstand, sit liv, sin relation til sin far, til sin kæreste, venner og familie er på en gang simpel (og kompleks), bundærlig, nærværende, farverig og fyldt med humor. Og så er bogen velskrevet, virkelig velskrevet. Med indlevelse, fantasi, præcise og smukke beskrivelser af en tilstand, af et menneske, at en situation - af sig selv.

Selv hvis du ikke har haft kræft og din far tæt på dig, så kan bogen virkelig anbefales, fordi tematikken er genkendelig og samtidig portrætterer den så inderligt og vedkommende et hjertevarmt, reflekterende, modigt menneske i sit livs kamp - og mon ikke vi alle har været der - på et eller andet tidspunkt...?

Og sidst men ikke mindst, så er det bare fedt med en ny dansk forfatter som Hans Frederik Munch, der tager det danske sprog til sig og udfolder det på nye fabulerende måder.

Alle detaljer

Forlag Brændpunkt
Forfatter Hans Frederik Munch
Type Bog
Format Hæftet
Sprog Dansk
Udgave 1. (18-10-2019)
Oplag 1. (18-10-2019)
Første udgivelsesår 2019
Originaltitel Pupiller udvider sig i mørke
Omslagsgrafiker Ruth Vissing
Omslagsillustrator Ruth Vissing
Originalsprog Dansk
Sideantal 248
Indbinding Hæftet
Mål og vægt B: 141mm, H: 211mm, D: 18mm, Vægt: 374g
ISBN-13 / EAN-13 9788793835207