Forventes på lager: 04-12-2010
Alle Kategorier som dette produkt er en del af
Alle Kategorier som dette produkt er en del af
Frederik er en sympatisk mand i midten af trediverne, som bor i Nivå, hvor hans tapas restaurant har adresse. Han bor sammen med sit livs kærlighed, Niki. De skal giftes, datoen er fastlagt, og gæsterne inviteret. Alt fungerer for Frederik!
Polterabenden starter med et hårrejsende faldskærmsudspring, fortsætter i København og slutter på en natklub i Nordsjælland. Her bliver Frederik hentet af en frækt påklædt kvindelig chauffør, der er betalt for andet end at køre limousinen. Hun forfører ham trods hans halvhjertede protester på bagsædet af limousinen på en skovvej i Gribskov.
Umiddelbart efter kønsakten er endt, bliver bildøren flået op, og en rasende mand hiver dem begge ud af bilen. Frederik forsøger at tale sig ud af problemerne, og da det ikke lykkes, gør han fysisk modstand. Begge dele er nytteløst, for manden er en stor, bomstærk psykopat og har udover en bidsk køter også en stunn-gun og en pistol.Galningen lever efter et regelsæt med fem punkter, som skal efterleves ned til mindste detalje, og selv små afvigelser eller forsømmelser straffes hårdt.
Reglerne er: Regel nummer 1: Hold din kæft, indtil du bliver spurgt.Regel nummer 2: Svar, når du bliver tiltalt.Regel nummer 3: Du må ikke lyve.Regel nummer 4: Rør aldrig en anden mands ejendom.Regel nummer 5: Du er ikke stærk, før du kender dine egne svagheder. Frederik er fanget i et spind af vold, afstraffelse og løgne. Det eneste han ikke kan er at fortælle sandheden - Mareridtet er i gang!
¤¤¤¤¤
Fremragende psykisk thriller, hvor man stort set når hele følelsesregistret igennem.
Hovedpersonen Frederik går grueligt meget igennem på sin polterabend, så meget at han efterfølgende tager psykisk skade og støder alle fra sig. Nogen vil drive ham til vanvid … og det er nær ved at lykkes!
Det der giver bogen lige det ekstra, der skal til for at nå helt op i de høje antal stjerner er, at man ikke kan regne ud, hvem som står bag disse uhyrligheder, Frederik må gennemleve ud i det ekstreme. Og sikken en slutning: Bang, den havde jeg ikke set komme!
Svært ikke at blive bange for bogen, svært ikke at føle inderligt med Frederik: Svært at slippe bogen igen når man først er begyndt.
Fem stjerner
-TT