Religionskritik som dialog: I lyset af moderniteten og K.E. Løgstrups tænkning

Der føres en uforsonlig debat for og imod religion i Danmark. På den ene side er der kritikere, der kritiserer religion for at være intolerant, undertrykkende og direkte fordummende. På den anden side er der dem, der reagerer på kritikken og omvendt gør religion til garant for åndsfrihed, dybde i tilværelsen og livsoplysning. Begge parter opfatter den modsatte fløj som formørket, og sig selv som oplyst. Både ateister og religiøse kan derved komme til at stå amputerede og stivnede tilbage med en tænkning uden dybde. Der er brug for at løsne op for fastlåste positioner ved at samtænke religion og religionskritik, herunder ikke mindst kristendom og kristendomskritik, mener forfatteren til denne bog, Preben Brock Jacobsen. Løgstrups analyse og kritik af modernitetens diskurser og hans begreb om det gådefulde spiller en afgørende rolle i bogen. Det centrale er, at mødet mellem religionskritik og teologi ikke behøver at være en gold kamp om at holde hinanden nede og ude, men kan være en frugtbar dialog. I Religionskritik som dialog gås der grundigt til værks for at underbygge disse pointer og sætte fokus på dialogen. Med inspiration fra hermeneutik og diskursanalyse indkredser Preben Brock Jacobsen i Del 1 begreberne modernitet og religionskritik. Del 2 gennemgår den moderne religionskritik fra de tyske filosoffer i 1800-tallet, L. Feuerbach, K. Marx, F. Nietzsche og S. Freud, over den danske ateisme i naturalismen og humanismen i begyndelsen af 1900-tallet samt den nye ateisme i århundredets slutning. Til sidst undersøges moderne teologer som R. Bultmann, P.G. Lindhardt, K.E. Løgstrup og filosoffen Mogens Pahuus. Del 3 dykker ned i Løgstrups kulturkritik, metafysik og tænkning om menneskets tilværelse, med særligt henblik på at følge og diskutere Løgstrups kritik af vor tid, hvor han forbliver moderne tænkende uden at være antimoderne. Del 4 samler op og kigger fremad.