De Gyldne Laurbær er en pris der uddeles årligt. Vinderen kåres af de danske boghandlere.
I starten af januar udsendes en stemmeseddel til samtlige danske boghandlere, hvor der opfordres til at stemme efter følgende præmisser:
”Giv din stemme til en nulevende dansk forfatter, der i år har udsendt en skønlitterær bog, som efter din bedømmelse vil vinde en plads i litteraturen, og som fortjener al den påskønnelse og opmuntring, som vi boghandlere og medhjælpere gennem denne manifestation kan bidrage til. Prisen kan kun vindes én gang, og der kan således ikke stemmes på tidligere vindere”.
Sidst i januar optælles stemmerne, og prisen overrækkes til den vindende forfatter for det netop overståede kalenderår.
De Gyldne Laurbær er blevet uddelt siden 1949, og tidligere vindere er fx Karen Blixen, Tove Ditlevsen, Inger Christensen, Tom Kristensen, Halfdan Rasmussen og blandt nyere vindere finder du Helle Helle, Thomas Korsgaard, Jussi Adler-Olsen med flere.
De senere års vindere af prisen: