Skyggerne mellem os

(Bog, Hæftet, Dansk)
Forfatter: Thea Rytter

Nedsat pris! Skyggerne mellem os


Forlag: People'sPress

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Efter et forlist forhold vender Sofie hjem til Rørvig på en regnvåd aften. Hun har set bedre dage, og det samme har den lille fiskerestaurant Havblik, som hendes far kæmper for at holde i live efter morens død. Mens Sofie genfinder sig selv, beslutter hun sig for at blive og hjælpe stedet på ret køl igen. Og så træder August ind ad døren …


Ti år tidligere arbejdede de side om side i restauranten. August var hendes fars betroede køkkenhjælp – og storebror til Sofies daværende kæreste. Den sommer ændrede alt, og Sofie har siden gjort alt for at flygte fra minderne. Nu står hun ansigt til ansigt med det, hendes hjerte aldrig har glemt. Har August det på samme måde? Og er der plads til kærlighed, når fortidens skygger stadig trækker lange spor?


Skyggerne mellem os er en romantisk og rørende fortælling om kærlighed, tab og modet til at kaste sig ud på dybt vand. Romanen foregår i den stemningsfulde havneby Rørvig, hvor forfatteren er kommet siden sin barndom.

Læsernes anmeldelser (1)

Mor_datter_bogdragerne
08-12-2025

Hav bare kleenex klar

En bog som rammer dybt og får gåsehuden frem på armene, den rummer så meget. Både grin og tårer, så hav bare kleenex klar, den handler om længsel, frygt og selvfølgelig kærlighed.

Historien kredser især om skyld og skam, samt sorg på flere niveauer. Når det så er sagt, så er det en virkelig god feelgood romance med second chanche love, forbidden love, den er sårbar, hyggelig, sjov, stemningsfuld og så er der traumer, svigt, fortidens spøgelser, men ikke mindst er der tilgivelse og jeg lover dig du bliver meget rørt og underholdt.
Der er enkelte spicy scener med, plus den kemi imellem Sofie og August, er intens og ladet med elektricitet og så er den utrolig velskrevet, en historie jeg blev helt fortabt i.

Det er en nutidig, romantisk realisme, beskrivende, fængende skrevet i et levende sprog og med en dejlig humor, det er en 2 sidet fortællervinkel hvilket komplimenterer historien så godt og giver en god kontrast. Atmosfæren og lydene fra havnen og havet, duften af nystegt rødspætter og citron kildrer ens sanser og man får lyst at køre til Rørvig, gå en tur på havnen, sætte sig ved de ternede duge og bestille dagens fisk. En helt igennem utrolig romancedebut har set dagens lys.

5,5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️✨

Alle detaljer

Forlag People'sPress
Forfatter Thea Rytter
Type Bog
Format Hæftet
Sprog Dansk
Udgave 2. (17-04-2026)
Oplag 1. (17-04-2026)
Første udgivelsesår 2026
Omslagsgrafiker Mette Bystrup
Originalsprog Dansk
Sideantal 350
Indbinding Hæftet
Mål og vægt B: 136mm, H: 210mm, D: 27mm, Vægt: 355g
ISBN-13 / EAN-13 9788776328825