Forventes på lager: 04-05-2021
En håndbog i at lære børn med socialkognitive vanskeligheder at forstå og handle i den sociale verden.
SOCIAL LÆRING præsenterer en konkret og praksisnær metode til at give de professionelle i skoleverdenen retning og systematik i deres møde med børn med socialkognitive vanskeligheder.
Social Læring-metoden er udviklet af bogens forfattere og bygger på et børnesyn, der er inspireret af positiv voksenstøtte og Nest programmet. Nest er oprindeligt udviklet i New York i USA som et skoleprogram til undervisning af børn med autisme sammen med børn uden autisme. Bogen og metoden udspringer af forfatternes mangeårige arbejde i Nest programmet i Danmark, der blev startet i Aarhus i 2016.
Bogen tager udgangspunkt i en mindre gruppe og bruger den som platform til at implementere indsatser i det større klassefællesskab. Social Læring er således en metode, der har potentiale til at indgå og bidrage i de mellemformer, der løbende opstår mellem det almene og specielle i skoleverdenen.
Bogens overordnede mål er således at støtte, vejlede og inspirere professionelle voksne i arbejdet med at få børn med socialkognitive vanskeligheder til at lykkes bedre i fællesskaber.
SOCIAL LÆRING henvender sig til lærere, pædagoger og PPR-psykologer, der arbejder praksisnært ind i skoleverdenen samt uddannelsesinstitutioner, der er rettet mod pædagog- og læreruddannelsen.
| Forlag | Dansk Psykologisk Forlag A/S |
| Forfattere | Eva Bartram , Mads Rune Dahlstrøm, Rikke Lambæk, Karina Damgaard Poulsen, Morten Bække Rønn, Camilla Tan Høegh |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgivelsesdato | 04-05-2021 |
| Sideantal | 240 Sider |
| Filtype | epub |
| Filversion | 3.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 4708 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788771588293 |