Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 29-08-2024
Mille er gået død i sit job som instruktørassistent, og da hun ser et ledigt butikslokale indrammet af en henrivende blåregn i den pulserende københavnergade Ahornstræde, bliver hun straks forført, og en stor drøm tager form.
Hun vil starte på en frisk og åbne Boghandel Blåregn med alle sine yndlingsbøger. Sammen med sine tre bedste veninder indretter hun butikken, og hurtigt indfinder der sig en enorm lettelse over at have forladt filmbranchens spidse albuer og høje tempo. Men en prisbelønnet Netflix-serie bliver alligevel ved med at spøge – for minder seriens plot ikke mistænkeligt meget om hendes families fortid?
Da hverdagen i boghandlen begynder, får Mille uventet besøg. Hendes store barndomskærlighed, Silas, har en rammebutik lidt længere oppe ad gaden, og det slår straks gnister imellem dem igen. Men havets store bølger og trangen til frihed trækker i Silas. Hvad betyder det for deres mulighed for kærlighed?
Sommer i Boghandel Blåregn er første bind i den sprudlende romantiske Boghandel Blåregn-serie om Mille, hendes veninder og miljøet omkring boghandlen til hverdag og fest, gennem kærlighed og længsel.
Utrolig skøn setting
En god og sød debut fra forfatteren. Som har en utrolig skøn setting og virkelig troværdige karakterer. Mille er vidunderlig og dyb jeg er vild med hele hendes væsen også når hun tøver og tvivler. Kemien imellem hende og Silas er lidt forudsigelig, men det er ok, man mærker mest Milles energi ud gennem siderne dog, Silas er mere drømmende. Det er en let og mild romantisk bog, som man stryger igennem. Den realisme bogen koncentrerer sig om er i den grad højaktuel og det får forfatteren puttet godt ind.
Vennegruppen har en god dynamik som skinner igennem og så er jeg vild med boghandlen og søde Terry, det hele er rammet smukt og romantisk ind på forsiden af bogen.
4/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️
| Forlag | People'sPress |
| Forfatter | Johanne Bille |
| Verificeret serie | Boghandel Blåregn (1) |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (29-08-2024) |
| Oplag | 6. (31-10-2025) |
| Første udgivelsesår | 2024 |
| Omslagsgrafiker | Sofie Winding |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 300 |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 137mm, H: 213mm, D: 25mm, Vægt: 364g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788775939718 |