Forventes på lager: 19-08-2021
Marcus Aurelius var kendt som filosoffen på kejsertronen, da han skrev en lang række stoiske aforismer på græsk under sine mange felttog. Aforismerne er samlet i værket Ta eis heauton (Tanker til sig selv). Hans filosofi er præget af en beskeden og værdig holdning til livets tilskikkelser. En del af hans tanker ligner kristendommens, som han i øvrigt bekæmpede. Lighederne skyldes, at også kristendommens var påvirket af stoicismen.
Bogen, der forandrer dit liv.
Marcus Aurelius (121-180 eKr.) var romersk kejser og stoisk filosof.
For mig er det en af de bedste bøger, der er skrevet. Måske er det også den eneste af sin slags. Forestil dig, at du har direkte adgang til de private tanker hos den mægtigste mand i verden. Han forsøger at gøre sig selv klogere, mere etisk, mere rolig og mere immun overfor fristelser. Det er helt sikkert en tekst om selvdisciplin, etik, ydmyghed, selvindsigt og styrke. Hvis du læser den og ikke bliver forandret, så vil jeg æde en del af min gamle hat. Marcus Aurelius ville sige, som han skriver, når han (meget menneskeligt) har svært ved at stå op om morgenen: “Ser du ikke de små væsner, spurve, myrer, edderkopper, bier, de udretter noget, de bygger på deres lille del af kosmos; du derimod, du vil ikke tage din del af arbejdet, din del som menneske? Du burde løbe, du burde ile til den gerning, som naturen har tildelt dig.” Du bliver nødt til at læse bogen. Den er stadig en stor inspiration i mit liv.
Pay it forward:
Jeg benytter muligheden til at sige tak til de mange tålmodige og venlige sjæle, der har hjulpet mig med at navigere i de gode bøgers verden. Jeg har oplevet stor omsorg og hjælpsomhed, og jeg har derfor besluttet mig for at “pay it forward”, altså give den mulighed videre.
Det sker ved, at jeg laver en læseliste over de bøger, der har forandret mit liv og hjulpet mig til at blive den person, som jeg er i dag. Det er en liste, der har ændret sig flere gange, og listen ændrer sig formentlig også løbende. Men det er stadigvæk et godt nok sted at starte.
Så saml en bog op og lad den guide dig videre til den næste. Hvis du mister orienteringen eller lysten til at fortsætte, så vend tilbage til læseliste. Du kan også følge med på linjen, hvor jeg laver en anmeldelse hver måned om de livsforandrende bøger, jeg netop har læst.
https://emilbrandtrex.dk/
| Forlag | Books on demand |
| Forfatter | Marcus Aurelius |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgivelsesdato | 19-08-2021 |
| Udgiver | Books on Demand |
| Sideantal | 144 Sider |
| Filtype | epub |
| Filversion | 2.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 304 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788743065401 |