Under byens tage

Nikolaj er nu blevet 24 år og er færdiguddannet som købmand. Petra har han været nødt til at slå helt ud af hovedet, for hun vil ikke have ham alligevel. Da en stilling som assistent på Morten Holcks fabrik dukker op, slår han til, men fabrikken er truet af konkurs, og kun ved Nikolajs snilde reddes den fra at gå til grunde. Nikolaj forlover sig med den svagelige Eva, der er af en finere slægt end hans, mens hans bedste veninde Mariane Tuesen ser sørgmodigt til. Familien Tuesen har dog også andre sorger. Plejesønnen Aksel, der var Nikolajs bedste ven, da de var børn, lider af en sindsforstyrrelse, og da han bliver taget i at stjæle, sendes han på en anstalt. Årene går, og Nikolaj, der i mellemtiden er blevet gift med Eva, mærker endnu engang eventyret i blodet. Fabrikken går godt, og han beslutter sig for at indgå kompagniskab med Jacob Højer og bygge sin egen fabrik. Men Højer er forelsket i Petra, og da Petra og Nikolaj møder hinanden igen, blomstrer følelserne atter op. Opsat på hævn kaster Højer sig ud i at forsøge at ødelægge Nikolaj...

Romantrilogien om Nikolaj bygger på Morten Korchs egne oplevelser som købmandslærling og er befolket af alle de typer, han mødte i sin opvækst. "Under byens tage" er andet bind i serien om købmanden Nikolaj, der afsluttes i tredje og sidste bind, "Det gamle teglværk". Nikolajs senere kamp for at blive en anderkendt forfatter beskrives i de selvstændige fortsættelser "Frodige dage" og "Fare fare krigsmand".

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.