Forventes på lager: 05-11-2013
I sit eksil i Brasilien skrev Stefan Zweig i 1941 sine erindringer, Die Welt von gestern (på dansk i 1948 som Verden af i går), der regnes for hovedværket i hans produktion. Uden andet kildemateriale end sin hukommelse tegnede han et bevægende tidsbillede fra sin fødsel til død. I 1942 begik han selvmord sammen med sin kone i fortvivlelse over situationen i Europa.
Med Wien som udgangspunkt fortæller han i bogen om sine tre liv: livet i den sikre verden før 1. Verdenskrig, livet i den usikre og forandringsprægede mellemkrigstid og endelig livet som forfulgt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tredje Rige. Zweig følte sig som europæer og havde kontakt over landegrænserne til tidens fremtrædende kunstnere som James Joyce, Maxim Gorki og Jules Romains.
I bogen lovpriser han i sit udsøgte litterære sprog den europæiske kultur, som han var sikker på var tabt. Hans tanker om en europæisk identitet rækker op til vores EU-tid.
Pressen skriver:
»’Verden er i går’ er en stor forfatters hyldest til et Europa, der forsvandt. Og en påmindelse om
kulturens skrøbelighed, også i nutiden. «
****** - Søren Kassebeer, Berlingske Tidende
»Som menneskeligt dokument, som kunstnerisk formet historiefortælling, som sørgmodig forsvarstale for europæisk kultur har disse erindringer om verden af i går stadig levende interesse. Læsningen af den veltempererede oversættelse stimuleres af et grundigt og personligt engageret forord af Peter Tudvad.«
– Torben Brostrøm, Information
| Forlag | Gyldendal |
| Forfatter | Stefan Zweig |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgivelsesdato | 05-11-2013 |
| Udgiver | Rosinante |
| Serie | Rosinantes Klassikerserie |
| Oversætter | Judyta Preis, Jørgen Herman Monrad |
| Sideantal | 380 Sider |
| Filtype | epub |
| Filversion | 2.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 783 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788763832700 |