You Like It Darker

Det er 100 år og en madpakke siden, jeg sidst har læst en Stephen King-bog. Og jeg fatter ærlig talt ikke hvorfor. King har en vidunderlig evne til at gøre det normale spændende og det paranormale virkeligt.

Han skriver sine figurer med en skræmmende indsigt i den menneskelige psyke, og der er ikke én novelle i You Like it Darker, der ikke greb mig fra stort set første side. King er en ægte historiefortæller af den slags, der kunne sidde omkring et bål og tryllebinde hele lytterskaren i timevis.

Skal jeg støve noget negativt op, så må det være titlen: You Like it Darker. For skal jeg være helt ærlig, så har jeg læst en del bøger i genren, som er både langt mere udpenslende, skræmmende og mørke i deres tilgang til gys end Kings samling af eventyr, vandrehistorier og fortællinger.

You Like it Darker er i stedet en ufattelig skattekiste af typiske King-fortællinger, der rækker fra det overnaturlige over det bizarre og til det direkte neglebidende. I Danny Coughlin’s Bad Dream drømmer en ung mand, Danny, om mordet på en kvinde, og da han, helt anonymt, forsøger at pege politiet i retning af, hvor hun er begravet, ender han selv i politiets søgelys. Historien er langt hen af vejen “bare” en thriller, men fordi King behersker sine karakterer og setting som han gør, er det samtidig et af bogens bedste indslag.

The Dreamers går derimod helt ind på Lovecrafts enemærker. Her forsøger en excentrisk selvbestaltet forsker at nedbryde muren til drømmeverdenen for at se, hvad der ligger bag tæppet – det han finder er, naturligvis, et decideret mareridt. Jeg er til alt, der har en Cthulhu-atmosfære, så The Dreamers ramte plet.

For fans af Cujo er der også lidt i godteposen. Fortællingen Rattlesnakes handler om Vic Trenton, der 40 år tidligere har mistet sin søn, der blev slået ihjel af en Sankt Bernhardshund. Han er aldrig kommet sig over tabet, men da han tager på ferie hos vennen Greg i Floridas Key-område løber han ind i Allie, der angiveligt kører sine usynlige, afdøde tvillinger rundt i en klapvogn – og herfra går det kun den gale vej for Vic.

Er der historier, der aldrig rigtig blev siddende i mig? Ja, det er der. Finn er en passabel fortælling om en uheldig ung mand, der skal så frygteligt meget igennem, mens Red Screen (på kun ti sider) aldrig rigtig kommer i gang, før det hele er slut. Willie The Weirdo har en nærmest Shyamalansk afslutning, der vender hele historien på hovedet, men fordi vi aldrig rigtig kommer ind under huden på karaktererne (det er en kort historie), lander den ikke med det smæld, den burde.

Men det er ikke nok til at dæmpe min begejstring for You Like it Darker. King er en mageløs historiefortæller, der formår at spinde smukke, melankolske og overraskende fortællinger sammen til en solid novellesamling, der har noget for enhver smag.