Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 22-09-2021
Både undervisningen og det pædagogiske udviklingsarbejde bliver bedre, når man er sammen om det. Særligt, når man skal lykkes med inklusion.
CO-TEACHING OG MESTRING handler om gode veje til at lykkes med skolens inkluderende praksis. Det er ikke nogen nem opgave, men co-teaching er et godt værktøj i arbejdet frem mod den inkluderende skole.
Bogen handler om at mestre i fællesskab – både i og uden for undervisningen – og den viser, hvordan man metodisk og praktisk opbygger mestringsfællesskaber. Begreberne co-teaching og mestring hænger tæt sammen. De professionelle får nye redskaber til at skabe deltagelsesmuligheder for bredt sammensatte elevgrupper. Og det er en stor gevinst for inklusionsarbejdet.
CO-TEACHING OG MESTRING indeholder eksempler fra forskning og praksis på, hvordan målrettet co-teaching kan forstås og udføres i skolen, så den både gør en positiv forskel for eleverne og bidrager til, at lærere, pædagoger og lederes ressourcer kommer i spil.
Bogen henvender sig til alle med interesse for pædagogisk udvikling og praksis i grundskolen: lærere, pædagoger og ledere, foruden inklusionsaktører, pædagogiske konsulenter og psykologer. Desuden er bogen velegnet til undervisere og studerende især på læreruddannelsen og på videregående pædagogiske uddannelser.
Om forfatteren:
MICKI SONNE KAA SUNESEN er ph.d. i relationspædagogik, kompetenceudvikling og professionelles læring, selvstændig forsker og konsulent i firmaet Nordic Learning – Research and Education.
| Forlag | Dansk Psykologisk Forlag A/S |
| Forfatter | Micki Sonne Kaa Sunesen |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (22-09-2021) |
| Oplag | 2. (05-08-2022) |
| Første udgivelsesår | 2021 |
| Omslagsgrafiker | Mette Schou/Gipsy Graphics |
| Illustrator | Mia Sonne Kaa Sunesen |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 248 |
| Indbinding | Hæftet |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788771589344 |