Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 23-10-2025
Hvorfor insisterer vi på at dele mennesker op i normale og unormale?
Antropologen Christian Groes gør op med idéen om, at nogle hjerner skal fixes, tæmmes eller tilpasses det normale. Vi skal i stedet lære at sætte pris på de anderledes hjerner. Han drømmer om et overskudssamfund med ligeværd, omsorg og plads til særpræg.
Gennem begrebet neurodiversitet beskriver han udviklingen af normsamfundet og det skiftende syn på de naturlige varianter i hjernen.
Bogens budskab er, at det ikke er de neurodivergente, der er syge eller forkerte, det er normsamfundets indretning, der skal ændres. Som naturen er mangfoldig og biodivers, skal samfundet også være det. Det er tid til revolution.
Christian Groes er ikke kun antropolog og forfatter, han er også far til Oskar, der er diagnosticeret med autisme og ADHD. Gennem livet med sin søn har han fået et mere nysgerrigt syn på det anderledes. Han ser det i dag som lærerigt – ikke som en fejl.
Bogen rummer historier om Oskar og andre børn og unge med diagnoser, og deres familier. Den tager os langt tilbage i historien, til stenaldermennesket, ind i videnskaben og ud til oprindelige folk. Hos Sateré-Mawé-folket i Amazonjunglen oplevede Christian Groes et menneskesyn, hvor forskelle er værdsatte og interessante, læring sker gennem leg, og børn med mentale særpræg ses som magiske. Hvad er det, vi i vores moderne samfund har glemt?
Vi er alle anderledes er en bog om udviklingen fra organiske samfund til normsamfund og et manifest for at genfinde vores neurodiverse natur.
En bog til tiden.
I disse år er vi ved at omlægge vores omverdensforståelse fra det gammelkendte paradigme om normalitet til den virkelighed vi faktisk befinder os i.
Vi kan se og høre forandringen, der optager flere og flere alene af den grund, at vores børn og unge i stigende grad konkret udlever det, der hjerne og krop fortæller dem. De står naturligvis ikke uden for sig selv og betragter undrende, hvad de foretager sig, men præsenterer os alle for de ønsker og behov, der nu engang rumsterer i dem.
Tidligere tiders opdragelsessystemer gjorde hurtigt af med deres adfærd gennem hårdhændet afstrafning eller udskillelse i institutioner, der trak dem ud af hverdagslivet.
De er nu tilbage i hverdagsbilledet, og det med en så stor styrke, at vi er nødt til at anerkende deres tilstedeværelse på en måde og i et omfang, der er kommet bag på de fleste.
Forfatteren gør med bogens titel opmærksom på det indlysende, at ‘Vi er alle anderledes’ .
Både menneskesyn og opdragelsesmetoder er gennem de sidste tresårstid blevet så anderledes, at det vi betragter som normalt slet ikke kan tolke det, der er sket vha. ikke mindst vores uddannelsessystem og en stigende inddragelse af de, som i tresserslang var de, der blev holdt udenfor det tolererede, var de normale, og vi andre de sindssyge. Ikonfilmen ‘Gøgereden’ klargjorde det knivskarpt.
Med ‘Vi er alle anderledes’ pointerer forfatteren, at vi på bedste eksistentialistiske vis hver for sig er noget særligt, der kræver et betragteligt bredere syn på, hvad normalitet er for en størrelse, når ikke tvang som retningsgivende adfærd længere kan tolereres, som retningsgivende for de systemer, der tidligere var tildelt rollen som opdragere ikke længere har instrumenterne til at doktorere os ind i det forestillede normale.
| Forlag | Gyldendal |
| Forfatter | Christian Groes |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (23-10-2025) |
| Oplag | 1. (23-10-2025) |
| Omslagsgrafiker | Sune Ehlers |
| Tegnet af | Birger Gregers Sørensen |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 246 |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 143mm, H: 216mm, D: 22mm, Vægt: 387g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788702439175 |